Syv kvinder fortæller i 'Spøgelser, overalt', Judith Hermanns samling af lige så mange noveller. Men det føles, som om det er den samme. Der er mange variationer over kærlighed og mangel på samme i de tyske noveller, men ikke de store nuancer i fortællestemmen, hvis identitet synes at tilhøre en yngre kvinde, der lader sig drive med. En følsom person, som er på rejse, men som ikke er særlig handlekraftig. En kvinde, der bøjer af, en kvinde, som higer efter en uformuleret fylde, men lader sig nøje med en tør hverdag. Hjælpeløs akavet kærlighed Dermed være ikke sagt, at novellerne er kedelige eller uengagerede. De er fulde af iagttagelser og overraskende observationer, skrevet - og oversat af Niels Brunse - i et sprog, der folder sig ud i mange fine nuancer, og som af og til glitrer af humor, uden på noget tidspunkt at gøre et væsen af sig. De udspiller sig forskellige steder i Europa med Berlin som centrum. Titelnovellen foregår på et motel et sted i Nevada. En af de mest overraskende med hensyn til beskrivelse af mennesker og disses skjulte handlemønstre, 'Et koldt blåt faktum', foregår i Island. Den handler om en hjælpeløs akavet kærlighed, men rummer også en grinagtig analyse af, hvordan turister fra forskellige nationer gebærder sig ved mødet med den særegne islandske natur. Befriende fri for psykopop En anden novelle 'Aqua alta' har et bizart erotisk clou (hvis man ellers kan bruge ordet erotik om en scene med en onanist på en café) i Venedig. En hel absurd og fortryllende episode, 'Kærlighed til Ari Oskarsson', udspiller sig i Tromsø, det eneste sted, hvor fortællestemmen giver fanden i det hele. Igen uden forklaringer. Novellerne er befriende fri for analyser og psykopop. Ting sker, sådan som de sker for de fleste mennesker, når vi lader os føre gennem tilværelsens tilfældigheder uden at pille os i navlen og vise resultatet frem for andre hvert andet øjeblik. Vi har at gøre med mennesker, som har stærke følelser, men som holder dem indenbords det meste af tiden, mens de tænker deres. Ikke skåret ud i pap Det giver til gengæld nogle flere skjulte lag, som i den første novelle, 'Ruth (veninder)', hvor hovedpersonen falder med et brag for en mand, som hendes bedste veninde begærer. Han tiltrækkes også af hende, så meget, at han får hende til at besøge sig i en anden by. Men venindeskabet står i vejen, samt fortællerens tanker om det, hun tror, han tænker om hende, men som jeg som læser er ret overbevist om, at hun misfortolker. Hvilket gør historien endnu mere interessant. Intet er skåret ud i pap, men foregår et sted i skyggerne. Faktisk kan man gøre sig mange tanker om personerne, selv om det virker som den samme karaktertype, der fortæller, og det gør Judith Hermann til et fascinerende bekendtskab. 'Spøgelser, overalt' er hendes anden novellesamling. Debuten, 'Sommerhus, senere', kom i 1998 i Tyskland og herhjemme to år senere.