Der findes en særlig afart af Murphys lov inden for krimigenren. Den berømte lov om, at hvad der kan gå galt, går galt - og sådan set for spændingens og genrens skyld skal gå galt. Gerne tilsat temaet om 'lille mand hvad nu'? Eller legenden om det spidsborgerlige menneske, som kom ud på et skråplan, fordi et af de Ti Bud pludselig så så fristende ud at bryde. I James Siegels 'Afsporet' møder vi den sympatiske Charles, reklamemand på midten af sin bane, lykkeligt gift, bortset fra en sukkersyg datter, men dog med et godt job, der gør, at han kan bo på det fashionable Long Island og være godt kørende i en Mercedes. Men som politisk korrekt newyorker tager han naturligvis toget ind til Manhattan for at jobbe blandt de andre yuppier i seniorklassen. Overfaldet af grum karl Så en dag har han glemt at købe billet, og da er der en lækker kvinde med sovekammerøjne, farlige kurver og lange ben så labre som lakken på en Ferrari, som hjælper ham ud af kniben. Småpenge mellem venner javist, men snart sex mellem to gifte mennesker, en affære, som begynder med hemmelig frokost og ender på et forkølet hotelværelse. Og så sker omslaget. Næppe rejst sig fra syndens lagener bliver begge overfaldet af en grum karl, som først tager pengene og derefter på alle måder og kanter voldtager den smukke kvinde, mens Charles ligger tæmmet og hæmmet i sit eget blod. Det bødes der for ... Efter det skete enes imidlertid begge parter om ikke at gå til politiet, man var jo ude i noget erotisk snavs. Så langt så skidt, og det bliver værre. Voldtægtsmanden vil nemlig have penge for ikke at fortælle, at han tog Charles i hor meget langt væk fra lillemor. Nu skæres rouladen i sorte skiver, og der bødes for det, som kun var en stakket glæde. Vor antihelt ryger vitterlig af sporet for god borgerlig opførsel. Det kommer til mord, til terror og trusler, thi den ene form for uføre avler den næste. 'Afsporet' er en gennemført 'sidevender', en sort thriller, der tager fusen på læseren gang på gang. Alt i alt og hele vejen dødspændende, og man tilgiver nemt, at slutningen nok er lidt for hurtig og glat, sådan realistisk set. Men sikken en tur uden nattesøvn!