Stephen Booth er endnu en engelsk krimiforfatter, der gør historien om en forbrydelse og dens opklaring til en skildring af et særegent landskab langt fra storbyen og af en lokalbefolkning med langt flere skeletter i skabene end dem, som i første omgang får politiet til at rykke ud. Men han er en ualmindelig dygtig repræsentant for denne undergenre og oven i købet ganske original. 'Sort lune' foregår i nationalparken Peak District i Lancashire, hvor efterforskningen af mordet på en teenagepige kommer til at rippe op i gamle historier, som ingen taler om, men som ingen heller har glemt. Tilsyneladende konventionel Der er mange hemmeligheder i det lille samfund, og de dystreste har at gøre med loyalitet og venskabsbånd, som får folk til at dække over himmelråbende fejl og overgreb. Alle i det vildsomme, tyndtbefolkede område har noget på hinanden, generation efter generation, og den myrdede pige var selv centrum i sit eget net af farlige hemmeligheder. Romanens opdagerpar er tilsyneladende ganske konventionelt: en lokal mandlig detektiv og hans ambitiøse, udefrakommende kvindelige kollega. Stærk indlevelsesevne Men den sædvanlige rollefordeling er vendt på hovedet: Den mandlige detektiv er tilbøjelig til at følge sin intuition og sine instinkter, mens hans kvindelige kollega er en indædt systemrytter. Booths historie er spændende og inderligt klaustrofobisk og fuld af atmosfære. Nogle læsere vil utvivlsomt mene, at Booth giver sig lidt vel god tid med landskaber og miljøer, men andre vil finde, at en væsentlig del af bogens eksistensberettigelse netop er forfatterens stærke, overbevisende indlevelse i den verden, som han beskriver.