På anmelderens bord ligger en fin lille pakke i brunt papir og med et råt stykke sejlgarn udenom. »Nå, det må være den nye anmelderkittel«, tænker han. Og det er det. Så er man godt klædt på til historien om 'Hr. Lykke' med undertitlen 'Kaos og kærlighed i hr. Lykkes kitteludlejning'. Hvad de dog ikke finder på! Hanne Kvist har fundet på, at et sted ude i verden bor hr. Lykke med sin gris. Hver eneste dag renser de kitler. De modtager dem, og de lejer dem ud. Blandet historieudlejning Hr. Lykke er en dybt traumatiseret sortseer, der altid venter det værste. »Jeg egner mig til lidelse«, udbryder han, da grisen er stukket af med sin kæreste, og hr. Lykke må afbryde en uventet opstået karriere inden for melodigrandprixgenren. Så er det tilbage til kitlerne og den daglige udsigt til regnvejr og gråvejr. Damen i ostebutikken har længe lagret på hr. Lykke, men det bliver aldrig til noget. For efter kærlighed og lykke kommer jo mishag og ulykke. Det ved enhver. Bogen om hr. Lykke er en blandet historieudlejning. Billedsiden er fyldig ved Lilian Brøgger, men teksten er længere og mere indforstået - og en anelse mere ironisk - end i en almindelig billedbog. Ostedamens blåskimlede hjerte Formatet er højt og smalt, som det er moderne for tiden. Så 'Hr. Lykke' har anbragt sig velsignet godt midt imellem mange stole. Det har han det godt med. Og det er sådanne vilde skud, nye samarbejder og uhørte eksperimenter, som skal til for at rense og presse børnebogens stumpende kittel. I begyndelsen er alt ren og dejlig uidyl. Hr. Lykke passer sin butik, som han har gjort det, siden kitlen blev opfundet. Det store vendepunkt er blæsevejret, som får hans skilt til at smide bogstaverne. Den venlige gris sætter dem op igen: 'Hr. Kittels lykkeudlejning' står der nu, og det får folk til at komme strømmende. Mens de står i kø, kan de høre hr. Lykkes sørgmodige sang i tyve vers, som han lærte af sin mor, der heller ikke så lyst på livet. Til allersidst kommer grisen dog tilbage, men med kone og ni børn. Men ikke engang ostedamens blåskimlede ostehjerte ser ud til at kunne vække hr. Lykkes dybere lag. Han egner sig kun til lidelse. Med Buddha i baglommen Lilian Brøgger boltrer sig til de muntre ord med tre farver og en høj grad af indforståethed. Stilen er som i de højtlæsningsbøger, hun har lavet sammen med Ken Denning. Det handler om faste konturer med en hel del sort, ingen baggrund og en stor genkendelighed. Det er hun rigtig god til. Tegneren giver historien den barnlighed, som den ellers mangler. Så her er et super samarbejde mellem to af vores bedste tegnere, hvoraf den ene - Hanne Kvist - nu hellere vil skrive selv. Med Buddha i baglommen - 'alt er lidelse' - og lyst sind.