Hvis man ikke slikker dej som barn, vil man aldrig drive det vidt som voksen«. Sådan er dét! I hvert fald på Island. Og ifølge mormor Hallgerd. Og der er meget mere lokalkolorit - om saltede gæller, plukfisk, moset rokke og naturligvis kåldolmer - i Gudrún Helgadóttirs 'Skidt pyt!'. Takket være forlaget Klim er denne fine fortæller af bl.a. mysteriefyldte småsagaer for småfolket godt oversat til dansk. Den uønskede sandhed 'Skidt pyt!' er en ny historie om Ari Sveinn og Eva. De er ni år. Som det vil erindres, fandt de i 'Selv tak!' en hel taske fuld af penge, og da de begyndte at dele ud af dem, lærte de hurtigt noget om mennesker. Det vil alle parter helst glemme. Og Ari Sveinn har valgt at fortælle sandheden fra nu af, men det giver ham nye og uventede problemer. Lurende galskab Det er drengen, der er hovedperson i 'Skidt pyt!'. Børnene har så at sige fået livslang stuearrest, og tilmed er Ari Sveinns far kommet i Altinget. Så det er ikke så godt, hvad Ari Sveinn finder ud af sammen med sin nye ven Jon. De finder et hjemmebrænderi. Og en hjemmebrænderske. Hun er tilmed en af partiets bedste lotterisælgere. Det er ikke så godt, men Ari Sveinn lærer, at ud over penge kan også politik gøre noget underligt ved mennesker. Gudrún Helgadóttir er en stille og rummelig beretter. Hun har sans for hverdagens små detaljer, og mon ikke den fra voksenbøgerne så velkendte galskab også lurer i en bog som denne? Moderne saga De medvirkende udstråler en særlig form for uskyld og påtaget retskaffenhed, som må dække over dybere lag. Ari Sveinn og de øvrige moser på. De siger »skidt pyt!«. Drengen kommer heller ikke til skolepsykolog. Alle har det godt! En folkelig og lys lille moderne saga, hvor hjemmebrændersken ikke skygger for hverdagen. Hun slipper også for videre tiltale. Forfatteren er især god til at gengive, hvad de voksne siger og gør, og hvad de egentlig mener. Som det bliver hørt af Ari Sveinns store ører og set af hans klare øjne.