Nu har påskefortællingen nogenlunde lignet sig selv de seneste knap 2.000 år. Så her er en ny: I år 4012 efter hunnerkongen Attilas fødsel sad de teknisk avancerede og racehygiejniske hunnere på verdensherredømmet. De udviklede tidsrejsen, som de under strenge restriktioner benyttede til at studere deres mægtige fortid med. Den faktiske påskehistorie 'Krononautens påske' begynder under en sådan rejse, hvor det pludselig går galt: En jødisk slave flygter, og der går rod i tidsmaskineriet. Der rejses en del frem og tilbage, bl.a. til Jerusalem på Kristi tid og til Danmark i 1939 efter Kristi fødsel, i desperate forsøg på at rette op på både for- og fremtid. Det ender ret morsomt, om end en kende forudsigeligt. For præmissen i den garvede tegneseriefortæller Niels ('Dimensionsdetektiven') Søndergaards turbulente fortælling er at bringe os ad kontrafaktiske veje frem til den faktiske historie - inklusive den fra Det Nye Testamente, vi kender. Fandeme dynamisk Eller næsten da. For som genrekonventionen tilsiger, levner slutningen en sprække åben, der muliggør flere (tids)eventyr af samme skuffe. Jens Theglers effektive og beskidte streg er uden gråtoner. Af og til kan den blive lidt gnidret, men den er fandeme dynamisk. Det er en fornøjelse at læse tegneserien, og forlaget lover, at selv om den har været 30 år undervejs, vil der komme flere fra den 'nye' duo i fremtiden - eller rettere, den kommende fortid, som vi jo ifølge fortællingens udgangspunkt snart vil befinde os i.
Påsken om igen
Lyt til artiklen
