Fra 1981 og næsten i rap udsendte Henning Mortensen sin krimitetralogi, fire sorte thrillers, 'Under havet mødes alle øer', 'En bloddråbe i vinden', 'Ildskrift for rotter' og 'Begravelse i hård jord'. Modtagelsen var blandet. Mange anmeldere fandt det absurd, at hans krimier var kystbanesocialismens ankomst til genren, at den sprogbevidste multilyriker fra Jylland havde taget sig en ferie i forfatterskabet med en gang sort ramasjang om organiseret kriminalitet og spontane forbrydelser. Andre fandt, at her var der endelig en dansk krimi, som ville noget mere og andet end at kolportere hyggelig lystlæsning i lænestolen og underholdende gådeløsning ved kaminilden. Postmoderniseret og pudset op Hyg Dem med uhygge, var bestemt ikke Mortensens ærinde, derimod at bruge genren til at sige noget både væsentligt og indigneret om Danmark på ret og vrang. Og det på den litterære fede måde. Tetralogien blev for nogen en kult, det bedste forsøg på at sige noget nyt på dansk med den moderne krimi, men også bøger, som forsvandt ud af cirkulation. Nu over tyve år senere har Henning Mortensen for forlaget Modtryk gennemskrevet romanerne til et stort bind, 'Den femte årstid'. Plottet er stort set bibeholdt, men det er blevet (post)moderniseret og pudset op, så de fire årstider med de fire elementer, vand, ild, vind og jord, nu foregår fra 2003 til 2004. Symfoni på tre satser Så historien om Sanne, den stakkels luder med hjerte af både guld og hjernen fuld af vrede, begynder sin bane for halvandet år siden - nu her i et Danmark, som siden 1980'erne er blevet værre med hensyn til pludselig død og ufattelig vold, lyssky affærer og sorte penge. Vi går ind i en labyrint, hvor man først ikke kan fare vild, og så alligevel gør man det, thi for enden venter den store søvn med døden som dyne. 'Den femte årstid' er en symfoni på tre satser med hævn som tema, afsluttende med en art coda, begravelsen i den kolde jord, hvor alle brikker falder fatalt på plads og meget få slipper ud i live. Vi siger naturligvis ikke hvem. Panoramisk plot Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at Mortensen med sin restaurerede udgave, hvor der siden sidst både er blevet plads til Quentin Tarantino og Claes Kastholm Hansen på hver sin (u)behagelige facon, har skrevet den sorte thriller, vi har manglet for at måle os med svenskerne og nordmændene. Tiden har arbejdet med fortællingen, som Mortensen selv kalder for en slags Grimms eventyr. Men altså af den realistiske slags med magiske indslag af skinger skæbne, når skruen strammes, og postbuddet ringer for anden gang. Her gives ikke pardon, her tages ikke fanger, så skyd for at dræbe! Men sproget altså og så det panoramiske plot. Det sejler for fulde skud derudad med scener af lyrisk skønhed og besk indsigt, krydret med relevante citater fra alskens litterære bandemedlemmer, fra J.P. Jacobsen til Lou Reed, Simenon og Dürrenmatt. Hårdkogte Henning fra Horsens Historien om Jamaica-Jan, Peter Prut, narkopigen Michelle, den muskuløse Boris, manden de kaldte Måne, den ædle gangster Thaysen og så nørdforfatteren Gregers Wolfgruber, det går så skidt for dernede i dødsboet Schweiz, er et fælt billede af dagens Danmark, man sent vil glemme og helst fortrænge. Med sin slyngede rute igennem samfundet, hvor det meste hænger sammen som øerne til kontinentet, med sine mange groteske personager, der skyder på hinanden og skryder af alverden, skal vi helt tilbage til Hans Scherfig for at finde lignende samfundskritik i skræddersyet spændingstøj med for af syrlig satire. Fra at have været en 'forfatternes forfatter' og så folkelig med sin romanserie om jydepotten Ib, er Henning Mortensen vel endelig klar til at blive anerkendt som vor mest originale krimiforfatter, her og i udlandet. Nye læsere kan begynde her, mens vi andre med begejstring får genopfrisket hårdkogte Henning fra Horsens.