Fred og kærlighed

Lyt til artiklen

Jon Ranheimsæter forgylder hver en bog, han tegner til. Denne norske dansker ligner ikke nogen anden. Når han slår (tegner)næven i bordet, klirrer kruset med saftevand. Han er specielt god til skeletter. Men han kan også gengive kropssproget hos en robot. De senere år har tegneren demonstreret talentet som faglig illustrator og direkte medfortæller. Ikke mindst i Helene Uris bog om sproget 'Majonæsekrig og radiser fra neden', der for nylig blev diskuteret her i Bøger. Peace and love Nu får så denne tuschpennens Benny Bomstærk et sødmefuldt og feminint manuskript af Glenn Ringtved via forlaget Gyldendal. »Ha!«, har de sikkert tænkt, »nu skal han få peace and love!«. Historien går sådan her: En dag sætter en sommerfugl sig på en målmands øre, så han forærer fodbolden til en modstander, der bliver så glad, at han løber sin vej og får stjålet trøjen i et skummelt kvarter. Tyven er glad for sin nye trøje, han afværger et væbnet røveri og siger nej til en masse penge. Senere får en ballonskipper pengene, så han får råd til luft og en madpakke, og så flyver han og sommerfuglen ud og skaber fred mellem folkene. De fører ordet 'Kærlighed' i deres banner. Senere havner en general i et hølæs og bliver gift med den trinde bondepige. Så flyver sommerfuglen bort, mens den tænker: »Skal der virkelig ikke mere til?«. Århundredets kyssebillede Jon Ranheimsæter har tydeligvis bestræbt sig på at være rund og rar. Normalt er han flad og firkantet. Og der er da også i historien rig lejlighed til at pirke i det uhyggelige. Det skumle kvarter. Krigerne og deres våben. Et gyseligt fængsel. Men kærligheden skal sejre, og det gør den så. Blev tegneren mon lidt træt af alt det sommerfugleri til sidst? Her skal dog til sidst erindres om, at det er Jon Ranheimsæter, som har tegnet dette århundredes ultimative kyssebillede. Det er at finde uden på Per Gammelgaards 'ABCdille' - en alfabetbog, der vil noget med sproget. Her kysser den fine frue sin kat, der er stiv af skræk. Bogen, der udkom for tre år siden, er netop blevet genudgivet af Gyldendal i al sin pragt til bare 99 kroner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her