Hvor går kvinder hen, når de bliver skilt? Hovedpersonen Cath i Sue Millers nye roman er blevet skilt ikke bare én, men to gange. Cath søger tilbage til sin bedstemor, for sådan gør nogle kvinder, de lader sig falde hen et andet sted for at hente nye kræfter. Og hvad er der så med den bedstemor? Hvorfor er hun så fantastisk? Hun var en elsket kvinde. Hendes mand var vild med hende, selv om han var tyve år ældre og til at begynde med hendes læge: »Hun havde stolet på ham, sådan oplevede han det, på at han kunne gøre noget for at hjælpe hende - og det kunne han selvfølgelig ikke«. Overdådig første gang Der er en stor blufærdighed på spil i 'Før min tid' og samtidig en knytnæveagtig styrke i den stadig mere uddybede fornemmelse af bedstemor Georgias ægteskabelige liv i det tyvende århundrede. Måske har kvinder den intuition i forhold til andre kvinder - især hvis de har valgt dem som forbilleder. Georgia har en energisk kerne, en vis optimistisk hensynsløshed, så hun ikke altid ved, hvordan hendes ord virker på andre. Men hun har samtidig levet i dette meningsfulde ægteskab. Da Georgia vælger at gifte sig med en langt ældre mand, er det langsomt og overdådigt, første gang de går i seng sammen. Det er nærmest en arkæologisk ekspedition at trænge stadig dybere ned i bedstemorens ægteskab og den måde, hun håndterer sit begær på. For hun er jo heller ikke en person, der holder sig tilbage. Hun fremstår som et helt menneske, med alle de fremspring og hemmeligheder, som mennesker har. En kvinde, man kan bruge en hel roman på at forstå. Komisk skilsmisse Forståelsen af hende ender med at kaste lys også langt ind i Caths liv, for der findes så mange måder at have et seksuelt liv på. Sex kan både binde og fremmedgøre. Magtbalancen i et ægteskab er subtil. Vi hører om Caths to ægteskaber og ikke mindst den første skilsmisse, der både er et komisk og sørgeligt højdepunkt. I virkeligheden er det forbløffende, at ikke flere bliver skilt, mens børnene er helt små. Caths anden skilsmisse må man selv læse om. Romanens styrke er de langsomme forandringer over tid og den organiske forståelse for relationen mellem mand og kvinde og mellem forældre og voksne børn: Caths voksne børn. Romanen har et delikat og indbydende omslag, men er meget mere ætsende i sin menneskekundskab. Bogen har en lidt chokagtig start, hvor man hører om to meget syge kvinder - for Georgia og Cath har noget til fælles, nemlig svage, vanskelige mødre. De første kapitler kan virke næsten kynisk hårde, men efter 20-30 sider opnår den en stadig større dybde. Bogen er lanceret som en harmløs dameroman med halvåben læbestiftmund på coveret, og det er ærgerligt, når den har så præcise kvaliteter og kan lodde dybden i de menneskelige relationer.