0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stille engelsk krimi

Andrew Taylor byder på klassiske mord begået i mødet med nye tider.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Min Gud«, skreg hertuginden, »jeg er gravid, hvem gjorde det?«.

Med sådan en sætning kan man definere den engelske detektivroman fra mellem- og efterkrigstiden: Der skal være religion, adel, sex og suspense i denne klassiske genre. Og man kunne snildt tilføje, disse ingredienser blandes bedst i den engelske lilleby ude på landet.

Hvor præsten kører rundt på en sort herrecykel, obersten har en rød portvinsnæse, lorden er lettere labil, og de søde kvinder går mere op i roser end romantik, undtagen den frække tilflyttede blondine med en gusten fortid i Londons natteliv.

Og så er der selvfølgelig de mandlige weekendgæster i grå flannelsbukser, kække studenter fra Oxford eller seje soldater fra et sted i Imperiet.

Idyllen sprænges
Den engelske forfatter Andrew Taylor har taget denne formel til sig i en række velskrevne krimier. Men selvfølgelig tilsat den sin egen tid og sit eget temperament. Hos ham sprænges idyllen ikke blot af de obligatoriske mord, som hos forbillederne, men også af de nye sæder og skikke, som ankom til Storbritannien i tiden lige efter Anden Verdenskrig.

Tommy kom hjem fra krigen, men hvor han efter Første Verdenskrig var traumatisk tavs om de rædsler, han havde overlevet, havde han denne gang andre mere positive souvenirer med sig i tornysteret. Både socialt og seksuelt. Det britiske klassesystem syntes nu rigidt og forstenet, og mødet med frisindede europæiske piger i et befriet Paris eller København havde sat spørgsmålstegn ved den eneste ene i den victorianske solnedgang.

Sæder og skikke i skred
Disse ændringer er latent til stede i Agatha Christies Miss Marple-serie. Men som trusler og ikke som fremskridt. I Andrew Taylors 'Blodrøde spor' er det snarere omvendt.

En ældre krigshelt findes død for egen hånd, og byen Lydmouth på grænsen til Wales hvirvles ind i tåger og gåder fra fortiden. Men samtidig er sæder og skikke også i skred.

Kriminalassistent Thornhill har en affære med en moderne journalistpige, og hans forsømte kone genoptager en flirt med en hjemvendt og enlig officer.

Tiden er 1953, og stadigvæk kan man komme i fængsel for homoseksualitet, og en skilsmisse er utænkelig som andet end en skandale.

Begavet underholdning
Andrew Taylor har efterhånden skrevet en række velskrevne krimier (alle indledt med et senromantisk citat af digteren A.E. Housman, lidt Englands svar på Nis Petersen), der i en lind strøm af klassiske mord og nye tider er underholdende på den begavede måde.

Så er man til stille engelske krimier i bog og på fjernsyn, hvor civiliserede mænd går i lang frakke og en blød hat, som de tager af for kvinder med rosenrøde kinder og kyske tanker - om dagen i landsbyen, når alt ånder falsk idyl, men hvor dyden går amok, når pubben lukkes, og natten falder på, så er Taylors romaner om folk og røvere i Lydmouth By lige den kop te, man vil nyde i store drag, der kan koste lidt nattesøvn.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce