»Min Gud«, skreg hertuginden, »jeg er gravid, hvem gjorde det?«. Med sådan en sætning kan man definere den engelske detektivroman fra mellem- og efterkrigstiden: Der skal være religion, adel, sex og suspense i denne klassiske genre. Og man kunne snildt tilføje, disse ingredienser blandes bedst i den engelske lilleby ude på landet. Hvor præsten kører rundt på en sort herrecykel, obersten har en rød portvinsnæse, lorden er lettere labil, og de søde kvinder går mere op i roser end romantik, undtagen den frække tilflyttede blondine med en gusten fortid i Londons natteliv. Og så er der selvfølgelig de mandlige weekendgæster i grå flannelsbukser, kække studenter fra Oxford eller seje soldater fra et sted i Imperiet. Idyllen sprænges Den engelske forfatter Andrew Taylor har taget denne formel til sig i en række velskrevne krimier. Men selvfølgelig tilsat den sin egen tid og sit eget temperament. Hos ham sprænges idyllen ikke blot af de obligatoriske mord, som hos forbillederne, men også af de nye sæder og skikke, som ankom til Storbritannien i tiden lige efter Anden Verdenskrig. Tommy kom hjem fra krigen, men hvor han efter Første Verdenskrig var traumatisk tavs om de rædsler, han havde overlevet, havde han denne gang andre mere positive souvenirer med sig i tornysteret. Både socialt og seksuelt. Det britiske klassesystem syntes nu rigidt og forstenet, og mødet med frisindede europæiske piger i et befriet Paris eller København havde sat spørgsmålstegn ved den eneste ene i den victorianske solnedgang. Sæder og skikke i skred Disse ændringer er latent til stede i Agatha Christies Miss Marple-serie. Men som trusler og ikke som fremskridt. I Andrew Taylors 'Blodrøde spor' er det snarere omvendt. En ældre krigshelt findes død for egen hånd, og byen Lydmouth på grænsen til Wales hvirvles ind i tåger og gåder fra fortiden. Men samtidig er sæder og skikke også i skred. Kriminalassistent Thornhill har en affære med en moderne journalistpige, og hans forsømte kone genoptager en flirt med en hjemvendt og enlig officer. Tiden er 1953, og stadigvæk kan man komme i fængsel for homoseksualitet, og en skilsmisse er utænkelig som andet end en skandale. Begavet underholdning Andrew Taylor har efterhånden skrevet en række velskrevne krimier (alle indledt med et senromantisk citat af digteren A.E. Housman, lidt Englands svar på Nis Petersen), der i en lind strøm af klassiske mord og nye tider er underholdende på den begavede måde. Så er man til stille engelske krimier i bog og på fjernsyn, hvor civiliserede mænd går i lang frakke og en blød hat, som de tager af for kvinder med rosenrøde kinder og kyske tanker - om dagen i landsbyen, når alt ånder falsk idyl, men hvor dyden går amok, når pubben lukkes, og natten falder på, så er Taylors romaner om folk og røvere i Lydmouth By lige den kop te, man vil nyde i store drag, der kan koste lidt nattesøvn.