Hvis du putter tusind kugler i et kuglespil, vil de fordele sig efter et bestemt mønster, uanset hvor mange gange du gentager legen. Det hedder 'normalfordelingen'. Og sådan er det også med os mennesker. Vi skal fordele os, og nogle havner ude i marginalerne - ligesom Allan. Men stod det ikke også skrevet bag på ryggen af ham? Det er svenske Peter Pohl, der atter har fundet et spændende tema for en letløbende ungdomsbog. Han er meget oversat til dansk. Han er knudret i sit sprog og anmassende på en måde, vi gerne kalder 'svensk'. Det er, når forfatteren med hele sit sproglige kropssprog bedyrer, at han ikke moraliserer, samtidig med at det står ud af alle ti skrivefingre. Men Peter Pohl har en Fætter Højben-agtig næse for en god historie. Denne gang handler det om eksperimentelle, statistiske analyser inden for den højere matematik. 'Tusind kugler' har tre hovedpersoner og næsten ingen andre medvirkende. Markus, Åsa og Allan gik i børnehave sammen og senere i skole, indtil Allan blev smidt ud af 4. klasse. Et af numrene i Allans synderegister er, at han bagefter forsøgte at brænde skolen ned. Senere er det blevet til mange forbrydelser - aviserne nævner tallet 123 - men det er gået hen over hovederne på hjertevennerne Åsa og Markus, der engang var ét og nu forsøger at blive det igen efter 3. g. Historien spænder således over næsten ti år. For at gøre en lang historie kort vælger Åsa at skrive en stor opgave om ungdomsforbryderen, der i aviserne altid omtales som 'Den Syttenårige', lidet anende, at det er Allan. Markus ved efterhånden godt, at det er Allan, og han ved også, at meget af det, der fortælles om 'Den Syttenårige' er løgn. Inklusive hans alder. Allan er nemlig blevet 18 år! Åsa afslører mere systematisk nyhedsstrømmens tendentiøse adfærd. Hun hacker sig ind på netværket på en stor avis og opdager, at 'klipningen' er meget værre end ved en dagplejemors påståede lussing. Desværre hjælper Åsa også Allan med at overføre ca. 60 millioner kroner fra én konto over til Allans. Så afsluttes bogen med en gennemgang af matematisk sandsynlighed og kuglespillets natur. Historien er utroligt godt fundet på og skruet sammen. Man er solgt, fra den allerførste kugle triller af sted. Hvordan i alverden skal der komme en roman ud af det? Og det gør der så. Rent statistisk skulle Pohl vist også skrive en rigtig god historie lige nu!