12.januar 1949 blev Haruki Murakami født. Derfor har den berømte japanske forfatter ('Trækopfuglens krønike') siden hen hvert år haft fødselsdag 12. januar. Det er der ikke noget usædvanligt i. Masser af mennesker har fødselsdag 12. januar. Alle mennesker har en fødselsdag. En særlig dag i løbet af året. Hvis man selv eller andre vælger at markere den. Man kan faktisk sige, at det at have en fødselsdag er en af de få ting, alle mennesker har til fælles. Murakami selv gør ikke noget stort nummer ud af sin fødselsdag. Han åbner en flaske vin fra Jack London Vineyard i det udmærkede californiske Kenwood-vindistrikt. Murakami kan godt lide Jack London. Han kan i det hele taget godt lide at læse og oversætte gode forfattere, og da han inden for kort tid havde læst to fremragende noveller om fødselsdage, fik han idéen til en antologi udelukkende bestående af fødselsdagsnoveller. På sæt og hvis en lidt pjattet idé, hvis man sammenligner med de dybsindige litterære overvejelser, der ofte begrunder udgivelsen af en antologi. Men Murakami har en særlig evne til at få det lette og ligefremme til at swinge sammen med det tungtvejende. Med et langt forord, sin egen til lejligheden forfattede novelle 'Birthday Girl' og små superpræcise introduktioner til de enkelte forfattere, lykkes det faktisk Murakami at sætte sit særlige stempel på 'Birthday Stories'.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























