Engang blev bøger for børn og unge kritiseret for, at de valgte et emne først og derefter personer, plot og en form for livagtighed til historien. Sådan er det ikke så meget mere. Nu skriver de fleste jo magisk-realisme. Men det er dog underligt, at der aldrig er nogen, som skriver om soldaterlivet. Især i vore dage, hvor Danmark er med til at holde fred rundt omkring i verden. De læser vel andet end 'Basserne' derude! Hvorfor så ikke om 'Erling i Eritrea'? Det rådes der nu delvist bod på med Karen Schultz' 'Katrine Kracke - en historie om vinkler'. Forfatteren er selv højt på strå i det militære system, og så er hun psykolog ved siden af. Katrine er bare en ung pige, der starter på sergentskolen i Sønderborg. Og hvorfor gør hun det? I en række kursiverede tilbageblik fra Katrines civile liv får man en form for forklaring på, at militæret blev udvejen på en række murrende konflikter på hjemmefronten. Den del af historien virker ikke helt overbevisende.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























