Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.


Nedstigning til Helvede

Et overoppustet jeg får galskaben til at lyse ud af Strindbergs fantastiske skildring af et personligt 'Inferno'.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der kommer strøm ud af væggen. Nogen må have stillet elektrisermaskiner op i de tilstødende rum, for på hotellet i Paris bliver den berømte svenske forfatter hver nat grebet af uforklarlige følelser, der går til hjertet og forhindrer ham i at sove.

Den ulykkelige overvejer, om han er ved at blive sindssyg, men afviser tanken: »Man dræber mig! Jeg vil ikke dræbes!«, skriver han. Han ved, at han er offer for et komplot, spørgsmålet er bare, hvem der står bag.

Fra 1894 til 1896 havde August Strindberg en krise, der vendte op og ned på hans liv og sendte hans forfatterskab i nye retninger. Krisen er skildret i bogen 'Inferno', som han skrev på fransk i løbet af kun syv uger i foråret 1897, og som netop er udkommet i en fin nyoversættelse hos Batzer & Co.

Strindberg påstår selv, at der kun er tale om en redaktion af materiale fra hans dagbøger, men at det er en uhyre litterært bevidst redaktion, kan der ikke herske tvivl om. Forbilledet er Dante, og strukturen er den veltilrettelagte omvendelseshistories. Ved bogens slutning står Strindberg lutret og med en ny forståelse af sine genvordigheder.


Kriseskildringen er komponeret i to halvdele. I den første befinder Strindberg sig i Paris. Han har forladt kone og barn for at hellige sig kemiske eksperimenter. Målet er at fremstille guld, og han ser alverdens tegn i sol og måne på, at han er en særdeles succesrig kemiker.

Men han er også truet. Nogen vil ham til livs, især en tidligere ven, Popoffsky, som Strindberg bilder sig ind forfølger ham i Paris. Men da det viser sig, at manden sidder i fængsel i Berlin, forestiller Strindberg sig i stedet en ukendt sammensværgelse, der kan nå ham overalt.

Når han f.eks. anvises et nyt sted at sove, ligger der et virvar af metal på loftet lige over hans seng. Han skal altså fungere som lynafleder! Beviset på, at man vil ham det ondt, er hemmelige hostetegn, som husets øvrige beboere giver til hinanden.

De mange mærkelige tilfælde får først mening, da Strindberg rejser hen til sin kones familie i Østrig. Konen er der ikke, men han møder dels sin Beatrice i skikkelse af den lille datter, han forlod, da hun var spæd, dels sin redningsplanke Swedenborg.

Mødet med Swedenborgs skrifter sætter gang i en omfortolkning af de foregående års begivenheder, så Strindberg ikke længere føler sig som offer for onde mennesker, men opfatter sine tidligere modstandere som udsendt af Forsynet for at bringe ham igennem den metafysiske erfaring, der hedder ødelæggelse.

Der er altså stadig tale om vild fortolkningsaktivitet på et forholdsvis spinkelt grundlag, forskellen er blot, at Swedenborg gør det muligt for Strindberg at forsone sig med sin lidelse.


I et vidende efterord placerer Uffe Hansen den forståelse af Helvede, Strindberg når frem til, i en metafysisk tradition, der rækker tilbage til de gnostiske kristne. Helvede er ikke et eller andet underjordisk sted med store gryder og flammende bål, nej Helvede er her - på Jorden.

Det er her, man må sone sine synder, ofte begået i tidligere liv, og det gøres paradoksalt nok ved, at man gennemlever sine laster. Med Swedenborg mener Strindberg, at laster er en straf i sig selv, og forsøg på at undgå dem ved at opføre sig dydigt er blot flugt fra en nødvendig straf.

Men at Strindberg kan indplaceres i en større tradition og i øvrigt skriver som en drøm, gør ikke nødvendigvis hans oplevelser specielt eftertragtelsesværdige. 'Inferno' er altid blevet læst som et dokument om en gal mand, både af hans venner og af senere kritikere.

Uffe Hansen forsøger at bløde billedet op ved at vise, hvordan Strindberg trækker på psykologiske forestillinger i sin tid, og ved at understrege 'Inferno's litterære bevidsthed og den betydning, værket fik for forfatterens senere dramatik.

Alligevel må denne læser indrømme, at galskaben står stærkt både før og efter Swedenborg. Ikke så meget på grund af de sære sammentræf som på grund af den betydning, Strindberg tillægger sin person.


Det er fællestræk for flere af de moderne forfattere, der med inspiration fra alt fra Schopenhauer til teosofi kastede sig over religiøse forestillinger af indisk oprindelse, at ideen om jegets guddommelighed blev misforstået og brugt til at puste en i forvejen stor selvopfattelse yderligere op. Med nogle meget ulykkelige personlige historier til følge.

Spørgsmålet er så, hvordan man i dag skal omgås den galskab, som uomtvisteligt var knyttet til genialitet, og som kastede så stor litteratur af sig, at den stadig er værd at læse og diskutere i dag. Måske gælder det ikke om at glatte galskaben for meget ud, men i stedet forsøge at konkretisere, hvori den bestod. Også selv om det skulle vise sig at gå ud over modernitetens Gud - jeget.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Eric Thayer/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Pete Buttigieg er ung og kvik. Men kan han slå både Sanders og Trump?
    Hør podcast: Pete Buttigieg er ung og kvik. Men kan han slå både Sanders og Trump?

    Henter…

    Pete Buttigieg er en af favoritterne i kampen om at blive demokraternes præsidentkandidat. Det er gået hurtigt, for det gør det for borgmesteren fra South Bend, Indiana. Men er USA klar til at vælge en præsident, der er homoseksuel?

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    Trods rigsretssag og en splittet nation er Donald Trump mere populær end nogensinde før. Måske har han ligefrem haft den fedeste uge i sin tid som præsident. Så er lektien fra tre år med Trump, at han er en ny slags politiker, der bliver stærkere af det, der ville gøre andre svagere?

  • Jack Plunkett/AP/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Billie Eilish giver stemme til en hel generation af følsomme unge
    Fik du hørt: Billie Eilish giver stemme til en hel generation af følsomme unge

    Henter…

    Søndag aften vandt Billie Eilish de fire største Grammy-priser - som den yngste musiker nogensinde. Den 18-årige amerikaner skriver om selvmord og om døde venner og om en verden, de voksne har efterladt i krise. Men hvem er den teenager, som kom ind fra siden og ændrede musikbranchen for altid?

Forsiden