Galsan Tschinag er en virkelig sjældenhed i den litterære verden. Den snart 60-årige forfatter er født og opvokset i Mongoliet som yngste søn i en nomadefamilie, der tilhører landets tuvinske mindretal. Han var bogligt begavet nok til at komme i skole, så på universitetet i Ulan Bator og derfra på studieophold i DDR, der jo hørte til »den socialistiske lejr« ligesom Mongoliet. Her var han i seks år i 1960'erne og begyndte at skrive - på tysk. Tysk er forblevet hans vindue til verden, og efter at den socialistiske lejr er blevet pakket sammen, har han vundet et stort publikum i det forenede kapitalistiske Tyskland. Det er en brobyggerbedrift af format, at en fårehyrdesøn med et eksotisk sprog, der tales af lidt over 200.000 mennesker, har tilegnet sig et europæisk kultursprog og gjort sine erfaringer vedkommende og spændende for dets kræsne og godt vante brugere. Han kan i det stykke minde om den russiskskrivende kirgiser Tjingiz Ajtmatov, men i modsætning til Ajtmatov har Tschinag ikke fået sit litteratursprog ind fra barndommen.
Fårehyrdens søn
Lyt til artiklen
