To år efter sin sidste roman, 'Babel Babel', udsender Peter Rønnov-Jessen (født 1953) nu et eventyr. Han debuterede i 1985 med novellesamlingen 'Unaturlig omgang med får', og dette er hans niende udgivelse. I 'Grungen' møder vi en grå efterårsmorgen, først i stram realistisk stil, den bogstavelig talt farveløse mand Brun. Han lever alene, meget struktureret og rutinemæssigt, vågner til sin clockradio, tager bideskinnen ud af munden, laver kaffe og rister rugbrød efter bad og barbering. For første gang i lang tid har Brun ikke haft sine forfærdelige mareridt, hvor han ser mennesker rådne og blive til skeletter for øjnene af sig, så dagen begynder godt. Men det ændrer sig brat, da han bider i sit ristede rugbrød og brækker en tand. Brun er et travlt mappedyr, så tænderskærende travl, at det har ødelagt hans tænder. »Travlheden kom indefra, den var en tilstand, sådan var det blevet, et grundvilkår snarere end en konkret omstændighed«. Nu følger vi så Bruns tur gennem tågen i tæt morgentrafik (som bilist er Brun ikke noget sympatisk bekendtskab) og hans forsøg på at få en aftale med tandlægen. Undervejs mindes han et teambuildingseminar, han har været på, og det svarer til alle de fordomme, man måtte have om et sådant, ligesom forfatterens beskrivelse af en karrierearbejdsplads er overdrevet satirisk. Men i et eventyr har tingene faste, for længst vedtagne egenskaber.
Brun med bideskinnen
Lyt til artiklen
