0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kærlighedstabet

Tony Parsons skriver lystigt om sorg. Bogen 'Syng for mig, Sinatra' er dog lidt for sludrende, flagrende og udisponeret. Ganske som livet er, men i bøger vil man jo gerne have lidt mere styr på det.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tony Parsons fik et gennembrud i England for nogle år siden med sin debutroman 'Mand og dreng'. Nu følger den forhenværende rockjournalists næste roman, 'One for my Baby' fra 2001, i dansk oversættelse, 'Syng for mig, Sinatra'. Meget betegnet er denne bog tilegnet hans søn.

Temaet er igen far og søn, men med omvendt fortegn. Mens den første roman handlede om en yngre fraskilt mands forhold til sin lille søn, samt lidt om kvinder, handler denne om en nogle og 30-årig søns forhold til sin far og sin bedstefar (heraf titlen, farfaderen var en stor Sinatrafan) og en hel del mere om kvinder.

Hovedpersonen hedder Alfie Budd, der har levet et lettere frustreret liv som underviser i engelsk litteratur på en privatskole med forkælede unger, indtil han tager til Hongkong, bare for at komme væk. Det er i byens sidste dage som kronkoloni.


Vi møder ham dog først, da han er vendt hjem igen. Hongkong er blevet kinesisk, Alfie er blevet enkemand. Totalt nedslået ser han tilbage på tiden i Asien som sit livs guldalder. Han, en ikke specielt bemærkelsesværdig sproglærer, mødte den store kærlighed i Hongkong og blev til sin store overraskelse genelsket af Rose og gift med hende.

Men nu er hun død, og Alfies liv er en ørken. Nærmest på må og få søger han og får job på en sprogskole for unge udenlandske studerende. Han føler selv, at hans liv er forbi, og det samme er kærligheden. Han har fået det, der tilkom ham. Derfor gør det ham helt ude af flippen, da hans far viser en vis form for livsgrådighed; man kunne også kalde det livsglæde.

Alfie selv er ikke glad. Han er fuld af selvmedlidenhed og svælger i nostalgi, alt imens han, også til sin egen forbavselse, får gang i et lettere tilfældigt sexliv med nogle af de unge udenlandske kvinder.


Tony Parsons har kastet et bredere net ud i 'Syng for mig, Sinatra' end i 'Mand og dreng', der var en langt mere skematisk historie. Han bevæger sig gennem flere forskellige miljøer, briterne i Hongkong, hjemmet og miljøet omkring sprogskolen.

Især sidstnævnte er godt beskrevet med den livlighed, der hersker, når mange forskellige nationaliteter finder sammen trods sociale skel i det fællesskab, det er at studere et fremmed sprog, i dette tilfælde engelsk.

I forhold til de ambitiøse og delvis desperate studerende, der slider i det med de mest lusede job i håb om en bedre fremtid, virker Alfie Budd som noget af en tudevorn dødvægt.

Han kredser bestandigt om den mistede Rose, og i det hele taget er bogen så rig på gentagelser og repetitioner af de samme scener, bare set fra en vis anden vinkel, at man godt kunne have ønsket sig en trimning i behandlingen af nogle af hovedtemaerne, søn-far, den tabte kærlighed og det nye sexliv.

For der er også godt fyldt op med en række sidehistorier, forældrenes ægteskab, den gamle bedstemor, vennen fra Hongkong, en kinesisk familie og en ambitiøs rengøringskone med en tyk datter. Indimellem fremstår det hele ret sludrende, flagrende og udisponeret.

Sådan er livet selvfølgelig, men i bøger vil man jo gerne have lidt mere styr på det. Ikke desto mindre er 'Syng for mig, Sinatra' en bog, der underholder. Personerne interesserer, og at hovedpersonen er sådan en vatpik, må man prøve at tolerere. Ligesom i det virkelige liv.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu