0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Flugt, frygt og fremmedfølelse

Stor norsk roman i stramt format om flygtninge og en pige, der må leve som dreng.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den evige jøde' er en lille, stramt fortalt roman om flugtens væsen. Den udspilles i 1500-tallet, hvor det religiøse vanvid vel var på sit højeste i Europa.

I romanens optakt ser læseren i det fjerne to skikkelser komme vandrende. De kommer nærmere, så det efterhånden bliver muligt at skelne deres træk. Det er en mand med et hærget ansigt og en spædlemmet pige på en 11-12 år.

De to når frem til Amsterdam, får opholdstilladelse, for de har begge to læst og lært deres lektie. Han kalder sig Johannes Cartohilus, og pigen får drengenavnet Juan, fordi en dreng vil have lettere ved at overleve i den verden, de to må leve i.

I en række natlige samtaler med maleren Pieter Brueghel d.æ. i det glasværk, hvor far og {lsquo}søn' får ophold, hører vi Johannes Cartohilus' historie, en historie fuld af lidelse og stadig frygt og evige opbrud, fordi han som en søgende sjæl prøver at forstå tilværelsens absurditeter. Han studerer forbudte skrifter, hvilket fordømmes af de rettroende. Og det er lige meget om det er jøder, katolikker eller kristne, de er lige intolerante. Det er en grum, tankevækkende historie.


Dagligdagen i glasværket er om ikke direkte grum for Juan, så er den svær, fordi han ønsker at være en hun, og i nogle smukke situationer, hvor hun tror sig alene, tager hun sit drengetøj af og ser sig i et af de store spejle som den pige, hun er og vil være. Hendes skjul bryder sammen, da kærligheden kommer ind i billedet.

Det går jo ikke godt for de to, far og datter, men alligevel er man som læser glad, når man lukker bogen, for gennem de rædsler den religiøse fanatisme afføder, oplever man nogle ranke skikkelser, der tænker og handler som hele mennesker på trods af den evige flugts forbandelse.

Bergljot Hobæk Haff er berømmet, som en af norsk litteraturs store forfattere, og denne lille, stramt fortalte roman beviser, at udsagnet faktisk er sandt. Det er stor litteratur i det lille format.

Oversættelsen er støttet af Nordisk Ministerråd, og det er antagelig tvivlsomt, om den var udkommet på dansk uden denne støtte. Derfor er det godt, at den slags ordninger findes. Måtte de vare ved.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce