Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.


At føle sig ude af trit med tiden

Kjell Westö skriver simpelt hen brandgodt.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Christian Lang er en karismatisk tv-vært. Inden da var han en hyldet forfatter til labyrintiske postmoderne romaner. Han har den rette baggrund, dette moderne succesmenneske med mange modstridende træk, bl.a. en enestående lydhørhed over for tidernes skiften. To ægteskaber, en næsten voksen søn og mange kvinder har han bag sig.

Hvorfor føler han sig så slidt og udvandet denne sommer før årtusindskiftet? Det er mediemenneskets krav om at være på altid, der slår til, det er omstillingsparatheden, der får Lang til at være utydelig for sig selv.

Kjell Westö fanger sin hovedperson i en typisk midtlivskrise, og lader ham forsøge at løse den på typisk mandlig vis: Lang forelsker sig i den gådefulde og meget yngre Sarita, og revitaliseres af det lidenskabelige forhold. Men samtidig kastes han hid og did i hendes tvetydige håndtering af nærhed og afstand, afsløring og hemmelighed.


Den finlandssvenske Kjell Westö (f.1961) er sin generations store epiker og storbyrealist. Han har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris for murstensromanen og generationsportrættet 'Vådan av att vara Skrake', en værdig modkandidat til Kjærstad, der løb med prisen det år. I fjor var han indstillet med romanen 'Lang', der er mindre i anslaget, men har en charmerende, slentrende Kundera-agtig elegance.

Det er en stor fornøjelse at læse den glimrende danske oversættelse, der fanger Westös stilsikre blanding af ironi og melankoli i portrættet af en mand, der til sin egen overraskelse befinder sig i en krise og ender i frit fald. Hvordan skal jeg ikke komme ind på, for der er også et thrillerelement indbygget i romanen.


Langs historie fortælles af hans ven, den anderledes anonyme og ukendte forfatter Konrad Wendell, der siden barndommen har set lidt misundeligt til fra sidelinjen. Vandbæreren og stjernen, sådan er deres relation. Men den nat, hvor romanen begynder og Lang skal låne en skovl for at nedgrave noget, han ikke går nærmere ind på, vender det. Senere, i fængslet, giver Lang vennen lov til at skrive hans historie og leverer detaljerne.

Dette fortællermæssige filter giver mulighed for alle de refleksioner, både Langs egne og fortællerens, der lægger sig som et spind over redegørelsen for kærlighedshistorien. Romanens tema er tid og alder. Som Sarita siger til Lang: »Du føler dig ude af trit med tiden. Og det gør dig ked af det og bange, for det er netop din evne til at være ét med din tid, som har gjort, at du kunne bilde dig ind, at du er evigt ung og uforanderlig«.

I modsætning til den mere gammeldags fortæller og ven mener den postmoderne Lang ikke, at der er nogle grundvilkår i tilværelsen, som man behøver have respekt for.


Romanen er også en metaroman, der indirekte sætter den psykologisk realistiske litteraturs forestillinger om, hvad der skaber et menneske (barndommen og tiden) over for en opfattelse af en flimrende verden, man kan manøvrere rundt i i selvskabte strukturer. Medieverdenen er jo det oplagte billede på den underligt substansløse og illusoriske moderne identitet, og det er den Lang bliver offer for.

Det er romanens tætte, intime stemning, der bærer denne roman, og gør den så besnærende. Det er den nostalgiske længsel efter et tabt rum, der gør indtryk i lige så høj grad som skildringen af den seksuelle besathed, der fylder hovedpersonen. Kjell Westö skriver simpelt hen brandgodt, og hans særlige blanding af blød Helsingforsmelankoli og skarp ironisk samtidsanalyse finder jeg uimodståelig.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden