Tre krimihelte

Lyt til artiklen

Michael Connellys tre krimihelte - den temperamentsfulde politimand Harry Bosch, FBI-analytikeren Terry McCaleb og journalisten Jack McEvoy - plejer at optræde i hver deres romaner, men i 'Mørkere end natten' har deres forfatter valgt at lade de tre herrer mødes i endnu en af sine ualmindeligt komplicerede og maleriske mordsager. Det er et snedigt træk, for det giver Connelly mulighed for at vise nye sider af de tre personer og bl.a. lade Bosch og McCaleb, fra hvis synspunkter historien fortælles, støde sammen med Bosch som McCalebs mistænkte. Om McCaleb har ret i at mistænke sin medhelt, hvis usandsynlige fornavn - Hieronymus - spiller en ikke uvæsentlig rolle i den spidsfindige intrige, skal ikke røbes her. Historien om de bizarre seriemord, der krydser en sag, hvor en kendt Hollywoodinstruktør er anklaget for mord på indtil flere seksualpartnere, er langt ude, men dygtigt konstrueret og spændende fortalt. Ikke mindst den minutiøse skildring af dramaet i retssalen og de erfarne hovedpersoners kyniske aflæsning af anklagerens og forsvarerens manøvrer og teatralske virkemidler er intelligent krimihåndværk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her