Superbohêmen Sandemose skrev engang, at han udmærket forstod de bekymrede, borgerlige forældre, der af al magt søgte at tale de håbefulde poder fra at blive kunstnere. For alt, alt for mange mislykkes; mange er kaldede, men få er udvalgte. Talentet eller viljen eller heldet slår ikke til, og selve livet som kunstner er hårdt og prosaisk, langtfra alene den kreative og glamourøse hvirvelvind, nogle ynglinge forestiller sig. Og verdens opmærksomhed er notorisk skævt fordelt, middelmådigheder regnes for fremragende, brillante kunstnere er oversete eller uglesete. Men det udelukker selvsagt ikke, at det ikke kan være fascinerende at få et kig ind i troldmandens værksted: Hvordan er det egentlig at være sådan en sært fritsvævende parasit på samfundslegemet, på samme tid en deltager og en observatør, én der sidder dagen lang og roder med pensler eller ord eller noder? Vi er nu blevet begavet med et antal flimrende, kalejdoskopiske og ofte ironisk-bizarre fragmenter af svar på det spørgsmål, og denne sammenstimlen af svar kommer til orde i antologien 'Kunstnernoveller', der rummer bidrag fra Tafdrup, Laugesen, norske Saabye Christensen, Søndergaard, Pryds Helle, Blendstrup, Høeg (T.S.), Rifbjerg, Aidt, Vinn Nielsen og Benn Q. Holm, altså et spredt udvalg af nogle af vore bedste forfattere og digtere, hvoraf Tafdrup og Laugesen mildt sensationelt debuterer som novelle-forfattere.
Oh, at være kunstner
Lyt til artiklen
