Hanna Vinzent har gået på Center for Børnelitteraturs toårige forfatterskole. Nu debuterer hun med 'Sano - under tvemånen', der af forlaget beskrives som en science fiction-fantasy fortælling. Det er en historie for større børn om en ikke alt for fjern fremtid, hvor jorden er ødelagt, og diktaturet hersker. For at kunne herske endnu mere forskes der i et stof, som kan opløse menneskets celler og samle dem et andet sted. Forskningen foregår på almindelige folk, og derfor bor der allerede en hel del af disse ofre bare et tidshop borte. I en anden verden og i tilsyneladende landlig idyl. Da Sano og hans lillebror ankommer til Sasaya, finder de både mor og far igen. Desværre er den onde kaptajn og hans patrulje også sluppet med over. Så der er lagt op til list og kamp, inden hele molevitten overføres til vor egen, fremtidige verden igen, fordi dosen af tidsstof ikke var stor nok. Sano og hans nye venner slutter sig derpå til de skæggede oprørere i de nordlige bjerge. Det er godt fundet på, og handlingen er godt strikket sammen. For at det ikke skal blive alt for regelret i science fiction-fantasy-genren, har forfatteren lagt en dyne af sorg og uudsagte ting ned over de fastboende i landsbyen, og stemningen bliver hængende historien ud. Sano må også sige farvel til sin kæreste. Det er ikke nogen glad bog. Hanna Vinzent har ikke lagt sig fast på melodien. Tonen skifter i bogens løb mellem pedanteri a la fantasy og det stakåndede; mellem kærlige ord og truende undertoner. Det er lidt af et brød at slå op, og det er da heller ikke hævet lige højt alle steder. Men som helhed er der godt med kerner og fibre i 'Sano - under tvemånen'. Det er en sej og tankevækkende historie.