Charles Bronson i Chile

Lyt til artiklen

Den tavse rytter med det voluminøse navn George Washington Caucamán er politimand af mapuche-afstamning nede i sydspidsen af Chile, de store vidder i Patagonien. Han er kendt som en hurtig pistolero, der skyder først og spørger siden, og det går sålunde galt en dag, hvor han overrasker en bande kvægtyve, og en af dem trækker sin maskinpistol. Men George med det trodsige smil er hurtigere og skyder det meste af bandittens røv ind i det næste liv. Det skulle han imidlertid aldrig have gjort, den enbaldede ungersvend er nemlig søn af en general af den stramme slags, som Pinochet, Henry Kissinger og Ulrik Høy godt kan lide. Landets højreorienterede liga ønsker hævn, og vor sidste mapucherianer sendes op til hovedstaden for at gemme sig i et job hos sædelighedspolitiet. Men også her møder vor helt infame hombres, så der skal trækkes fra hoften igen, alt imens der indledes en latinamerikansk affære med en rapkæftet kvinde ved rattet i en ramponeret taxa. Og samtidig er miniromanen 'Hotline' også en komisk udlevering af kapitalismens udnyttelse af mænds seksuelle selvtægt!

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her