Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sex er galde, selvhad og giftig sult

Ida Jessen har forsøgt sig i den fantastiske genre med en provokerende og meget rodet bog om kvinders begær.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er aggression i titlen, 'Foxy Lady', og henvisning til Jimi Hendrix' gamle heftige nummer. Snu som ræve, luskede og besat af lidenskab og begær - sådan er kvinderne også i den lille by Fox, der danner rammen om Ida Jessens nye bog.

Den falder inden for den fantastiske genre, og dermed overskrider hun den psykologiske realisme, hun er blevet berømmet for. Hun har sprog til også dette, både drive og billedskabende fantasi, men fortælleteknisk fungerer bogen så langtfra. Og der er noget alt for konstrueret og villet vildt over den.

Byen Fox er beboet udelukkende af kvinder, og det gør det attraktivt for nogle mænd at komme der. Som manden, der besøger den sorte kvinde, der kalder sig Elskede, i bogens første af fem dele. Han parkerer i den forbindelse sin lille datter Adele på et hotel, hvor servitricen Angelina varter hende op, mens den gamle fede Gabriella ser til. Gabriella får taget livet af manden og hans sorte elskerinde, og dermed har hun og Angelina fået en 'datter'.

Ad åre får Angelina nok af den despotiske Gabriella og indleder en tilværelse som luder i Fox. Gabriella selv kommer senere af dage i operaen, hvor hun knuses under en lysekrone - ved samme lejlighed brækker Angelina ryggen og kommer til at leve som en fjern og ligeglad krøbling på det kloster, der engang var hjemsted for kvinders udskejelser med hinanden. Adele er fri.


Dette er et spor, man kan stykke sammen. Og så er der Venca og Susanne og en sværm af mere eller mindre forbundne hændelser, lokaliteter og genstande med eventyragtig karakter.

Det er et noget overlæsset univers, vi føres ind i. Føres er nu så meget sagt. Jeg måtte læse bogen to gange for at holde rede på de skiftende jegfortællere, deres indbyrdes forbindelser og referencer til de samme ting, og de forskellige tidsplaner.

Ida Jessens kvinder oplever udpræget sig selv som kønsobjekter. Bortset fra Gabriella, der er ond og herskesyg. En af kvinderne karakteriserer sig selv som ung sådan: »Det forekom både mig og mine tilbedere, at jeg var en inkarnation af selve kvinden, på én gang sensuel, uopnåelig og fortabt i begær«. Derudover besad hun komplet eftergivenhed og var en god skuespiller. »Sex er galde og selvhad og giftig sult«, hedder det i samme åndedrag.


Det er en kvindefremstilling, der sandelig ikke lægger fingrene imellem. Man kan have respekt for en forfatter, der prøver at skrive sig helt ned til de rustne søm og skruer, der holder sammen på en syg kvindelig organisering af psyken, men trættende er det at vandre rundt i dette kuldslåede, rå univers, der sætter had, begær og sex i uendelig rotation.

Man bliver også træt af alle eventyreffekterne, fordi der er så mange af dem - ringe, der tabes og findes, afhuggede hænder, pengesedler, løbende glaskugler, trapper og labyrintiske veje, man farer vild i osv. osv. Kunne der ikke være sorteret lidt i alle disse indfald?

Ida Jessen har prøvet noget nyt. Men en fantastisk fortællerske er hun langtfra. Det kræver den største disciplin. Og mere varme.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden