Under ethvert digt ligger lag på lag af andre digte, og naturligvis har mange digtere gennem tiderne været yderst bevidste om, at det forholder sig sådan: De har direkte eller indirekte inddraget traditionens digte i form af citater og hentydninger - ud fra en stolt ambition om at ville gøre det anderledes og helst bedre, og i et glødende engageret forsøg på virkelig at sige noget. Rasmus Nikolajsen er klar over, at der findes en tradition. Hans tredje digtsamling, 'Frihed og sex på rejsen', består blandt andet af, hvad han i en note kalder {lsquo}remix' af ældre digte. Den gamle 'Frihed er det bedste guld' bliver således genskrevet i en række nye versioner, hvoraf den første lyder: »Frihed vender flæsk i muld/ en sol bestrålet, lune-uld/ lad mig din krykke bære!/ Ja, dig-omkring er jeg en stær/ én bold er hele livet værd/ - er frihed for de sære?«. Digtet er typisk for bogen: Muntert i tonen uden at være rigtig sjovt, kækt uden at være spor modigt og anderledes uden at være originalt. Nikolajsen arbejder med forskellige systemer: De muterende remix, der bibeholder rim og rytme, såkaldte akrostika og til slut en sonetkrans-agtig konstruktion af femlinjede digte, hvis første- og sidstelinjer griber ind i hinanden.
Lidt for sjov
Lyt til artiklen
