Franca var ikke en dame, der skulle kneppes i havn hver aften for at kunne sove. Men hun var en røverjomfru ligesom Benca, Lenca og Penca. Og som sådan var hun overordentlig smuk - mørkt krøllet hår, brune øjne og lige næse - og udstyret med en uudslukkelig sextørst. Men Franca bestemte selv, hvornår hun skulle puttes. Det myldrer med mytologiske skikkelser i Bent Vinn Nielsens hjemstavnsroman fra 1960'ernes og 70'ernes Vendsyssel: De fire nymfer, røverjomfruerne, der kom fra Ørnedalen, drengen, der forsvandt i byens labyrint, den ekstremt fede kapitalist med det feminine efternavn Hans Henrik Bodilsen, og forfatteren med det enormt store lem, der fik kvinderne til at hvine. Sidstnævnte er en helt igennem usympatisk mand, der i 1970'erne var ræverød og i dag lever af at bekende sin fortids synder som kommentator på Weekendavisen - dengang som nu helt uden overbevisning, men alene med den bagtanke at få flest mulig kvinder i kanen.
En skidt roman
Lyt til artiklen
