Fra gadespejlet

Lyt til artiklen

Pil er en trunte, der bor ved Grønnesø sammen med de andre trunter, gnomer, træspringere, stjernesamlere og en klog kone. Josefine Ottesen fortæller fra sit gadespejl på søbredden om, hvad der sker i hele området. 'Soltårerne' er tredje bog i en serie, der er helt igennem ren og børnevenlig fantasy for begyndere. Denne gang skal Pil følges med en skummel mand gennem et farligt landskab til et utilnærmeligt tårn, hvor de livgivende soltårer kan erhverves. Med på rejsen er en hjemløs, modig gnom. Og det hele ender godt, selv om det er tæt på ikke at gøre det. Sådan en fantasirejse har et sæt spilleregler med arketypiske locations og faste figurer. Det glider let gennem Josefine Ottesens hænder, der er ikke dén ting, som ikke sker. Ikke mindst de sjælsædende væsner i grotterne er uhyggelige. Men da der fortælles med let sippet venlighed, er der aldrig rigtig grund til at være bange. I sin kerne handler denne eventyrlige historie om godhed og uskyldighed. Det sker mest i en fin scene undervejs, hvor Pil hjælper sin ven med det mest dyrebare, hun ejer. Og sådan bør det også være ved Grønnesø. Josefine Ottesen er den første og én af de største blandt de kloge koner, der skriver så gode bøger i disse år. Hun har rendyrket en fortælletone, der er blevet mere og mere rund i det. Alt det med yin og yang må læseren efterhånden selv finde ud af, så i stedet lægger hun det hele frem i en symbolmættet historie, hvis special effects hele tiden er lidt foran personernes indre liv. Man kan nemt komme til at overse, at historiens tyngde ligger et godt stykke før slutningen, hvis pointe er, at man er svag, hvis man bærer rustning. Der er også noget med om allergi. For nylig afsluttede Josefine Ottesen trilogien om 'Krigeren', der er mageløs fantasy for større børn. Her har hun undgået alle de fodfejl, som i nogen grad præger bøgerne om 'Grønnesø'.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her