0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Blondine på afveje opad

Forfatteren til 'Sex and the City' skruer kynismen på.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hendes hår, langt, tykt og blondt, er som fløde. Hendes ansigtsfacon er næsten perfekt med en høj pande og en lille nydelig hage.

Hendes øjne blå og lettere skrå, på en måde, der giver løfter om en gådefuld intelligens, mens hendes fyldige læber - for nylig gjort endnu mere fyldige med injektioner hos hendes dermatolog - antyder en særlig barnlig uskyldighed. Den lille opstoppernæse gør kun Janey Wilcox mere interessant og charmerende.

Fejlen ligger indeni. Janey er en af den slags mennesker, som dækker sig bag overfladisk statusjagt for at skjule et indre tomrum. Hun tror selv, hun er meget dyb og følsom og talentfuld, og ville blive chokeret, hvis nogen påpegede, at det er der ikke noget som helst, der tyder på.

Således præsenterer Candace Bushnell hovedpersonen i sin tredje og nyeste bog 'Trading Up'. Janey er meget anderledes end pigerne fra 'Sex and the City'. Carrie, Samantha, Miranda og Charlotte er kønne og intelligente. De er dygtige, de har humoristisk sans, og i deres bedste øjeblikke klarer de tilværelsens knubs med en god portion selvironi.

Janey Wilcox er en ganske anden type, en ikke specielt sympatisk og ret dum og køn 33-årig, som bare vil frem i verden, koste hvad det vil.


Efter at have læst en god bid af den godt 500 sider lange roman begynder man, lettere desillusioneret, at fundere over, hvor meget af tv-seriens succes der skyldes de forfattere, der er kommet til og helt har overtaget og viderebearbejdet Bushnells oprindelige idé. En hel del må man tro.

Mens 'Sex and the City' i bogform, men især på tv, har fungeret som et morsomt og skarpslebent billede af livet i New York blandt yngre månesyge og Manolo-elskende kvinder og deres modpart, de 'giftige' modeldyrkende ungkarle, forsøger 'Trading Up' sig som et portræt af de meget rige, mediefolk og high society.

Janey er i romanens start på vej til The Hamptons i sin sølvfarvede Boxter Porsche-sportsvogn, iført lyserøde Chanel-solbriller og et attenkarats guldur fra Bulgari. Hun er, som et mirakel, blevet stjernen i den nyeste kampagne for undertøjsfirmaet Victoria's Secret. Det åbner alle døre til de mest fashionable selskaber i The Hamptons, og alle er helt vilde med hende, skal man tro bogen.


Det virker godt nok skørt, men når det kan vække opsigt, at Madonna læbekysser nogle andre sangerinder på en ikke særlig overbevisende måde, kan en undertøjsmodel måske også skabe det ståhej, Bushnell postulerer. Ikke desto mindre er Janey ikke tilfreds. Der er altid nogen, der har mere end hun.

De flyver f.eks. med privatjet til ferieparadiset og behøver ikke sidde fast i trafikpropper. Så hun er ikke rigtig glad. Og netop som hun sidder der og skumler i Porschen, får hun en telefonisk trussel fra en gammel elsker, men næsten samtidig en invitation til sommerens party, og så lysner det straks.

Invitationer til de rigtige selskaber spiller den største rolle i Janeys liv hele bogen igennem. Det skal nok være rigtigt. Enhver, der har været til festivaler og opvisninger, og som færdes inden for musik, film og mode, vil vide, at der findes folk, der vil myrde for en invitation til et særligt eftertragtet party eller lignende begivenhed.

Det giver status, en status, der som regel er større end morskaben (om end status er et afrodisikum for nogle). Det hele er noget, de fleste vokser fra, forhåbentlig.


'Trading Up' handler om en hel række mennesker, som ikke vokser fra det. De forsøger hidsigt at kravle op ad den sociale stige og bytte sig til noget bedre ( trading up). Nogle af kvinderne, såsom Janey, gør det gennem sex, kedelig, monoton og for dem åbenbart glædesløs sex med kedelige, ekstremt uattraktive mænd, der nærmest med en gaben tager imod et blow job.

Det er beskrevet uden humor, uden følelse, uden nogen synlig empati for nogen og i så spredt fægtning gennem personernes liv, at man har svært ved at bevare interessen. Romanen fremstår som en blanding af misantropi og naivitet, og når den britiske avis The Observer er citeret på bogens bagsidetekst for at sammenligne Bushnell med Oscar Wilde og Nancy Mitford »i sit forsøg på at undersøge menneskelig adfærd i en verden, der først virker ufattelig endimensionel«, må denne anmelder skuffet konstatere, at det vedbliver den med at være.

Romanen og hovedpersonen rokker sig ikke ud af stedet, trods alverdens modgang og problemer og en afstikker i fortiden med en arabisk våbenhandler i Middelhavet. Bushnell er næsten lige så langt fra at være en moderne Edith Wharton ('The Age of Innocense') i sin beskrivelse af New Yorks mondæne miljøer, som hun er fra at være vor tids Jacqueline Susann, hvis 'Dukkernes dal' fremstår som et stærkt menneskeligt dokument i forhold til historien om Janey & Co.

Vi får et par mærkevarer præsenteret og en rundvisning i et par lækre millionærboliger, men undertøjsmodellen har ærlig talt for lidt mellem ørene til, at det er sjovt at følge hende, og forfatteren forstår ikke at gøre hende til en Candy eller en Candide. Surt show. Og langt.