Hvis Jan Mogensen gad, kunne han bukke begge ender sammen på de fleste andre tegnere i discipliner som farvelægning, dybdevirkning og nu også historiefortælling. Jan Mogensen foretrækker totalentreprisen, og han er en god og lidt gammeldags fortæller med glimt i øjet og vrid i pennen; men han gider ikke rigtigt - i hvert fald ikke hver gang. 'De uartige troldunger og deres søstre' er en opfølger til 'De uartige troldunger', der kom for nogle år siden. Endnu engang er det imponerende at se, hvor meget Jan Mogensen kan få ud af sine tilsyneladende traditionelle og lidt hverdagsagtige farver. Der er ikke meget rødt og gult i billederne, men en grå tone, der først og fremmest er elegant. Præget af godt håndværk snarere end af hjertevarme. Det er et personligt billedsprog, som har sin egen svævende lethed, så det bliver nærmest poesi. Jan Mogensen er også god til trolde, de er utroligt uskønne - især søstrene - og det er også meningen. Over fire små historier fortæller Jan Mogensen om situationer hos troldene, der kunne ligne tilsvarende i pæredanske familier. I den første får troldungerne endefuld, det sker ellers sjældent i børnelitteraturen, men er nok mere almindeligt ude i virkeligheden. I den næste historie bliver søstrene skældt ud, så narrer børn og voksne hinanden et par gange, inden det bliver tid for den store troldefest. Det er en alvorsmand, der tegner og fortæller. Det er lidt kedeligt - og det er også meningen. Jan Mogensen har en kringlet måde at formidle sin historie på. Hvad er det, han vil? Når man starter sin billedbog med vold og slutter med et party, så må der være sket noget derimellem, som beskriver en form for udvikling; men det er der ikke. I anledning af denne måneds skolestart er det værd at minde om Jan Mogensens 'Jeg skal i skole', som udkom sidste år, og som er totalt vellykket og ikke spor kedelig.