Historierne findes, de findes i en kuffert: »Jeg kunne have ladet kufferten stå, men jeg tog den med hjem. Da jeg åbnede kufferten, blev jeg våd om fødderne. Floden væltede ud af den«, sådan lyder den forbløffende åbning i 'Understrømme', hvor vandet i kufferten og historierne snart samler sig, det pulserer, strømmer og bliver til floden: »Man kan lade kufferten stå, eller man kan lukke den op og blive våd om fødderne. Historierne i kufferten er ligeglade. De ligger alligevel og skvulper, som de har lyst«. Hanne Richardt Becks familieroman har både en snert af farce, af veloplagt fabuleren, når menneskers små dårskaber kan blive til store katastrofer. Indimellem er der frapperende billeder af himmel og natur, som åbner dybe gab i historien eller giver kig ned til floden. Samtidig er romanen drøjt fortalt, næsten drøvtyggeragtig til at begynde med, før den opbygger et sejt træk, som river med. Romanens familie, der er hentet ud af det netop overståede 20. århundrede, aser, maser og regerer for at få deres liv til at hænge sammen. Hanne Richardt Beck bider århundredet over i fire dele, når hun følger fem familiemedlemmer og hvordan de især ligger til i forhold til historierne. Først er der skrædderen Martin Ørum og hans unge kone i 1905. Han er den venlige, den optimistiske type, mens hun kan gennemskue ham meget bedre, end han selv kan, da han bliver idealist og går ind for andelsbevægelsens ide.
En familie gennem et århundrede
Lyt til artiklen
