I Martin Glaz Serups nye digtsamling, 'Borgmester Gud', er der fuld fart på det lyriske løbebånd: Digteren tumler hovedkulds derudad, men kommer ikke rigtig ud af stedet. Heller ikke i forhold til sidste års debut; den nye bog er mere af samme skuffende skuffe: Det virker som skitser og udkast, en løs automatskrift; der mangler opstramning, sortering, forarbejdning. Bogen veksler mellem forskellige sekvenser: en lille serie stillestående rejsebilleder, et par serier med cut-up af forskellige tekster på forskellige sprog samt en håndfuld prosastykker, der tager pis på Bruce Chatwin. Disse prosastykker er spredt ud over bogen, og det samme er digtsamlingens hovednummer, de stadigt tilbagevendende digte om en vistnok global byfest. Det er i forbindelse med byfesten, titlens 'Borgmester Gud' optræder, og bogstaverne B.G. bliver nemt til G.B.: George Bush, »Texas' nyvalgte sherif« som han kaldes. Denne politiske satire er sympatisk, men ikke videre slagkraftig. Glaz Serup forsøger at skabe en energisk sproglig fremdrift, bl.a. ved hjælp af en hakkende gentagelsesteknik og nogle vældig hittepåsomme rimerier - de er meget anstrengte, og det er nok meningen, og det bliver det ikke mindre anstrengende af.
Småt ståhej for ingenting
Lyt til artiklen
