Det er de første år af den legendariske skuespillerinde Johanne Louise Heibergs lange liv (1812-90), Charlotte Kornerup indskrænker sig til at beskrive i sin første roman, 'I spejlet'. Og Heiberg hedder hovedpersonen endnu ikke, for romanen forlader Johanne, netop som hun sætter sig til frokosten ved sit bryllup med den 20 år ældre næstennavnebror Johan Ludvig. Han kaldes dog udelukkende Heiberg. Inden Johanne når så langt, har to mænd taget sig af dage, delvis grundet ulykkelig kærlighed til hende. Johanne selv er kun 18 år, da vi forlader hende, men som professionel skuespillerinde er hun nået langt - så langt, at læseren ville finde det usandsynligt, hvis ikke det var så veldokumenteret. Hvornår Johanne spillede hvad på Det Kongelige Teater og med hvilken succes - det ved vi i hvert fald. Og vi ved fra hendes berømte posthume erindringer til en vis grad også, hvad hun følte. Alligevel er 'I spejlet' fanget i det mærkelige land mellem fakta og fiktion, som kun de færreste ifølge genrens problematiske natur kan slippe godt fra. Charlotte Kornerup gør det nogenlunde. Hun er stærkest i detaljerne og de almenmenneskelige psykologiske iagttagelser. Dem er der god plads og tid til, når forfatteren begrænser sig til hovedpersonens barndom og ungdom.
Pigeliv
Lyt til artiklen
