Lad os være ærlige. Er det ikke skønt nogle gange træt at flyde ud foran tossen og se en solid engelsk tv-film om forbrydelse og straf, begær og bedrag? Spillet af alle de fremragende ukendte skuespillere med de kendte ansigter fra andre krimifilm af slagsen? Vi ved, vi får en god historie med et par mord. Vi ved, at der er sørget for gode konversationer og elegante dialoger krydret med lidt Shakespeare og Oscar Wilde. Ingen vold, tak, vi er britiske, og Browning er en kendt digter, ikke en anonym skyder. Ingen rapper fuck you, selv om vi ofte er vidne til udtalt utroskab og kødets lyster. Og alt ender med lidt lommefilosofi over menneskers dårskab ved morderens pågribelse, lige før slutningens rulletekster, til elegiske strygere, går ned over skærmen.
Made in England
Lyt til artiklen
