Det lille forlag Attika har set rigtigt ved at give debutanten Britta Emily Westh en chance med romanen 'Bryllupsfesten' og har tilsyneladende også gjort et ordentligt stykke forlagsarbejde. I hvert fald er bogen en velskabt, nærværende og underholdende lille sag, der kan nydes af os, der ikke bliver trætte af at læse om os selv. Ikke at der for denne læser er de store identifikationsmuligheder i en midaldrende sygeplejerske, der er kommet til tops i kommunens sociale system, og hendes to meget forskellige voksne døtre, hvis indbyrdes forhold er bogens mindst overbevisende, for de skiftevis slås korporligt og støtter hinanden ubetinget. Den ene tænker i karrierebaner både privat og professionelt og står foran sit minutiøst planlagte bryllup, den anden er en glad arbejdsløs, der bor i et uopvarmet atelier med en kunstnerspire og bare gifter sig, da hun bliver gravid. I baggrunden en fraværende far og en nærværende stedfar. Det tilfredsstillende ved 'Bryllupsfesten' - trods lidt kulørt overkill mod slutningen - er, at forfatteren både har øre for tonerne i følelser, replikker og danske hverdagssituationer ('Bryllupsfesten' kunne snildt blive til et filmmanuskript) og samtidig lader et overordnet skema fra folkeeventyr og myter sætte skik på stoffet. For brylluppet er naturligvis en overgangsritus. Og de tre kvinder (den ene er bange for at køre over broer) befinder sig alle i en eller anden overgangsfase, hvor både de og deres mænd træder i karakter. Det er det sidste, der virker kulørt. Til gengæld er det underholdende.
Tidens kvinder
Lyt til artiklen
