Julio Cortázar (1914-84) indtager i moderne argentinsk litteratur »en suveræn position, der kun kan sidestilles med den ældre Jorge Luis Borges«. Sådan skriver Encyklopædien om forfatteren, hvis novelle 'Las babas del diablo' fra 1959 lå til grund for Antonionifilmen 'Blow-Up' fra 1966. På dansk foreligger kun novellesamlingen 'Den tabte himmel' fra 1966 i flere oplag, senest fra 1989. Nu har feinschmeckerforlaget Basilisk udgivet Cortázars 'Historier om kronoper og famøser' i en smuk lille grå bog, hvori der ganske rigtigt optræder kronoper og famøser - og forhåbninger. Hvad det er, kan man kun finde ud af ved at læse Cortázars små fabler om dem. Kronoper er ret drømmende og upraktiske, mens famøser er mere målrettede og organiserede, om end distræte. Forhåbninger er sårbare. Hvis en stakkels forhåbning ligger for foden af et kokostræ, er der chance for, at en famøs straks kører ham hjem for dér at ernære og opmuntre ham, indtil han kravler op igen - og igen falder ned, uden at famøsen, selvtilfreds siddende i sin country club, aner uråd. Kronopen derimod vil ikke ænse en jamrende forhåbning. (Når kronoper synger deres yndlingssange, begejstres de i den grad, at de ofte bliver kørt over af lastbiler og cyklister.) I et filantropisk selskab vil lederen være en famøse og bibliotekaren en forhåbning. Forhåbningerne er blandt andet kendetegnet ved at have blind tillid til videnskaberne.
Litteratens leg med livet
Lyt til artiklen
