For snart mange år siden skrev Fernando Savater fra Spanien en bog for unge om etik. 'Tanker fra en kannibal' var tilegnet sønnen Amador. Han er en skælm ham Savater. Nu skriver han en børnebog med tryk på for de allerivrigste ører - og tilegner den igen til (bl.a.) sønnen Amador. 'De blå fantomer' er fortalt af en amatør, men en ivrig én. Den minder lidt om de bøger, som den store Neil fra 'Summerhill'-skolen skrev. De var også frigjort fra enhver pædagogisk tanke. Og Savater der, ud over at være en skælm, også selv kommer fra bjergbøndernes, tyrenes og væddeløbshestenes landskaber, han lægger til i en lille landsby, hvor livet står stille på den allerbedste måde, hvor borgmesteren er den eneste, der kan synes lidt bedrøvelig, og det årlige væddeløb er livets mening. Vi møder hesten Krikken, der i virkeligheden hedder Kondor, vi møder jockeyen, som faktisk er kineser, og borgmesterens forsøg på at indføre et fælles byflag, ender i virkeligheden i spansk anarki. Så langt så godt. Hele tiden ledsaget af Teresa Novoas stemningsfulde sort-hvide tegninger. Sådan ser en spansk hest ud! Men ind i fredeligheden kommer en kunstig sommerfugl flyvende med de blå fantomer indeni. Den oppustede kommandant, der i virkeligheden er ret oppustet, forsøger sig som krigsherre med krumsabel, men får den skæbne, han har fortjent. Derfor sørger krikken Kondor en måneløs nat på den lille sti over afgrunden. Der er ikke én overlagt hensigt med bogen, ingen af Savaters elskelige, alfaderlige belæringer. Her er kun ren og skær skæg og ballade. En frigjort filosof holder frikvarter. Er der en mening andet end, at hvor der er folk, er der liv? Det rækker vel også. Det lader til, at far og søn har det rigtigt godt sammen.