Jeg ved det: Der findes fremragende bøger om Afrika. Jeg har bare aldrig fået dem læst. Og det afslører min pinlige uvidenhed og dovenskab, at jeg fik anskueliggjort flere afrikanske problemstillinger ved at læse Tørk Haxthausens forhåbentlig lidt paranoide roman 'Stilheden før' end ved flere års pligtskyldig avislæsning om emnet. Men det er tydeligvis svært at 'sælge' Afrika, fornemmer man af forlagets hektiske (og forfejlede) bagsidetekst, der lover jagt på en mystisk formel mod aids, computerchat med de døde, multinationale gangstere og et forsøgshospital i Ulugulu-bjergene i Tanzania. Det er der alt sammen i 'Stilheden før', men det er alt det ind imellem: sidebemærkningerne, situations- og stedsbeskrivelserne, der adskiller den fra en metervare-krimi og giver indsigten, den pletvise poesi, indignationen og humoren. Tørk Haxthausen har ingen illusioner om hverken uduelighed, korruption, kynisme, naivitet, demokrati, nødhjælp eller ngo'er. I Tanzania har den nye verdensorden (det vil sige global kapitalisme) afløst det katastrofale socialistiske eksperiment, og de smarte er hurtige til at omstille sig. De multinationale medicin- og fødevarekoncerner tager monopol på afgrøderne, så bønderne - indfødte og andre, f.eks. en ældre adelig engelsk dame, som optræder som en mellemting mellem en lillebitte benhård Miss Marple og en voldelig globalrod - trues til at betale afgifter for at dyrke dem. Det er det, der sætter skub i den ene af de to parallelle handlinger. Den anden foregår blandt nogle halv- og helgamle, tandløse, syge mænd og eneboere - den ene aids-syg. Det er en konkret forurettet 'terrorist', der redder verden i den 79-årige Haxthausens version. Ganske tankevækkende. Men som sagt, pyt med handlingen: Hemmelige laboratorier med dødelig verdensomspændende virus i de forkerte hænder har vi set før. I diverse film og bøger - og i virkeligheden? Det er bogens uhyggelige, ikke helt uafviselige påstand, at aids var menneskeskabt, ved et uheld eller med vilje. I begge tilfælde kan det vel gøres igen med en anden virus. Og hvorfor ikke øve sig på analfabetiske afrikanerne, sultne soldater eller besværlige bønder?