0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Krogen i loftet

Efterladte skitser til noget større. Erik Thygesens noveller på tryk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ambitionsniveauet har været betragteligt. Her var novellesamlingen, der skulle kunne skifte køn, alder, temperament, miljø og jargon alt efter forfatterens humør. Og man kan mærke, at det var godt på vej til at lykkes for Erik Thygesen i den stribe noveller og tilløb, der er bundet sammen under titlen 'Et navn for mig selv - og andre historier'.

Journalisten og forfatteren Erik Thygesen (1941-1999) var en alsidig skribent, og derfor behøver man heller ikke at holde lige meget af alle 18 historier; de, der fortælles med revylignende sociolekt kan da skurre i visse øren. Men generelt kravler man let og ubesværet ind i det ene lille liv efter det andet. Til gengæld kan man godt komme noget tynget ud af dem igen.


»En dag spørger Ina Finn, om han er lykkelig, og Finn siger, at nu synes han det går meget godt«. Kort efter er det Ina, der må skæres ned fra en krog i loftet. En krog, hun selv har skruet op, bare i tilfælde af. Et andet sted i Danmark dingler en ung mand i en snor i sin mors lade - vistnok på grund af en pige fra Lomborg. Og sådan får Thygesen presset kæmpe tragedier ned i en form, der nærmest er kynisk kort.

Varmen blusser dog op i erindringsglimt om et par kødfulde kvindeben, en afdød kone eller en gammel og endnu ikke slidt lidenskab. Men lad resignation og små spjæt før den store afmagt indfinder sig, er egentlig den stemning, der sætter tydeligste spor. Derfor kan tonen jo godt være festlig - og ikke sjældent farvet af en betænkelig høj promille.

Ofte viser det sig at være en bjørnetjeneste frem for en vennetjeneste, når pårørende udgiver en kær digters efterladte ting og sager. Men i tilfældet Thygesen kan skitserne bære. De kan mere end det. De fleste kan læses som små helstøbte historier, fortalt af en mand, der var klog på det liv, han selv kun burde være halvt igennem. Hvad kunne næste novelle, artikel, drama eller roman ikke være blevet til?