Manden, der fik nok på den dumme

Lyt til artiklen

Logan Mountstuart blev født i 1906 i Uruguay som søn af en britisk far og en latinamerikansk mor. Tidligt i sin ungdom ankom han til England for at gå i den obligatoriske kostskole. Her blev han snart klar over sine ben i hver sin lejr: et i den flegmatiske britiske jord med puritansk mudder og så et andet i moderens mere flamboyante og katolske muld. Denne splittelse skaber en forfatter, både virkeligt og bogstaveligt. Logan klarer sig dårligt i Oxford, men er god til at skrive om bordeller i Paris eller om den mere lunkne og uheroiske vrang af det engelske kongehus og nationens heftige indsats i Anden Verdenskrig. Siden også om den sølle og simple side af kunstverdenen i New York. Fup og fiduser og lidt fuck efter ferniseringen i det mondæne galleri. Endnu mere siden skal vi til et Sydfrankrig og et Europa, som tror på løgnen om at være et anstændigt og ansvarsfuldt kontinent under Anden Verdenskrig og tiden derefter. Vor helt sværger til sidst til sin voksende alkoholisme og sit mere og mere aparte sexliv. Han dør i 1991 om ikke mæt af dage, så i hvert fald fuld af tilfredshed med, at han fik nok på den dumme, fik sovet med de fleste smukke kvinder i sin tid og blev en rimeligt anerkendt forfatter i samme sekel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her