Da Gao Xingjian i 2000 fik Nobelprisen i litteratur, virrede de fleste litterater i Danmark med hovedet. Hvem? Ud over specialisterne i kinesisk litteratur havde de færreste hørt om denne forfatter, dramatiker og maler, der siden 1987 havde levet i eksil i Paris. Men nu får danske læsere lejlighed til selv at vurdere hans prosa, for nu udkommer den store roman 'Et ensomt menneskes bibel' på dansk. Startpunktet for romanen er et hotelværelse i Hongkong i 1996, året før kronkolonien overgik til Kina. Her har en kinesisk eksilforfatter en kort og heftig kærlighedsaffære med en tysk-jødisk kvinde. Hun definerer i høj grad sig selv ud fra det jødiske folks lidelser, han nægter at lade sig definere af sin kinesiske fortid. Men hun provokerer ham nærmest til at skrive om sin egen historie, og romanen er produktet af hendes udfordring. Forfatteren, der således bliver sin egen hovedperson (uden at man derfor behøver læse bogen som ren selvbiografi), kaldes aldrig ved navn, men optræder under to pronominer: I de afsnit, der handler om hans liv i Kina, er han 'han', men i de nutidige afsnit kaldes han 'du'. Dermed markeres der selvfølgelig et 'jeg', der skjuler sig i skriften, og denne lette distancering er et karakteristisk træk ved Gaos kølige, man kunne næsten sige desillusionerede, æstetik.
Den ensommes frihed
Lyt til artiklen
