Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Den frygtelige hånd

Djævelsk historie om ægte briter og hemmelige døre.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Neil Gaimans 'Coraline' kommer hertil med prædikatet 'ny Narnia' eller et gensyn med Alice og et skulderklap på bagsiden af selveste Louis Jensen. Og sandt er det da også, at dé to har 'den frygtelige hånd' tilfælles.

Neil Gaiman er forfatter til bøgerne 'Neverwhere' og 'Stjernestøv' samt kulttegneserien 'The Sandman'; så selv om hans 'Coraline' er en instant succes world wide og med filmrettighederne næsten afsat - lige efter konceptet - så kunne det jo alligevel eventuelt godt være. At det er en god bog.

Det er en djævelsk historie. Den indledes med et citat af Chesterton, der bør citeres i sin fulde længde: »Eventyr er mere end sandfærdige: ikke fordi de fortæller os, at drager findes, men fordi de fortæller os, at drager kan besejres«. Og således udrustet trænger pigen Coraline ind bag den hemmelige dør i den fine stue.

Heromme bor hendes andre forældre i en spejlvendt lejlighed. Hos dem er øjnene ikke sjælens spejl, for de har knapper i stedet for øjne. Coralines nye mor elsker hende med en dødbringende kraft. Hun er ond og havesyg. Måske er det de små mus, katten, den hemmelige sten, rotterne, eller blot stemmen, der fortæller pigen, at hendes anden mor er spillesyg. Så de vædder om udfaldet. Det er et djævelsk spil.

I et drømmeagtigt landskab af stor villa og baghave i tæt tåge kæmper pigen for sine forældre og de andre ulykkelige sjæle, der har været i damens vold. Hun er hamrende bange, men som ægte brite kan hun styre sig selv.

Uden tøven står hun imod de tilknappede gestalter, og hun lærer at lytte til sine følelser uden tøven. Coraline har et indre billede, hun støtter sig til. Engang hun gik tur med sin far, blev de overfaldet af en vred flok hvepse. Bagefter gik far alene tilbage for at hente sine briller.

Der er ikke et øjebliks pause, og dog er bogen aldrig opspeedet. Det er ganske simpelt et foruroligende eventyr om at vokse med opgaven og stå på sin ret.

Og så er der et bemærkelsesværdig fællesskab i omgangen med den førnævnte 'frygtelige hånd' hos både Gaiman og Jensen. Gaiman putter den i verdens dybeste brønd og lægger låg på. Jensen vil nok mene, det er for lidt.

Intet tyder på grundlæggelsen af en serie med tilhørende klistermærker. Filmen bliver nok heller aldrig til noget. Det er blot en god bog. Det er ikke noget, der sker hver dag!

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden