Neil Gaimans 'Coraline' kommer hertil med prædikatet 'ny Narnia' eller et gensyn med Alice og et skulderklap på bagsiden af selveste Louis Jensen. Og sandt er det da også, at dé to har 'den frygtelige hånd' tilfælles. Neil Gaiman er forfatter til bøgerne 'Neverwhere' og 'Stjernestøv' samt kulttegneserien 'The Sandman'; så selv om hans 'Coraline' er en instant succes world wide og med filmrettighederne næsten afsat - lige efter konceptet - så kunne det jo alligevel eventuelt godt være. At det er en god bog. Det er en djævelsk historie. Den indledes med et citat af Chesterton, der bør citeres i sin fulde længde: »Eventyr er mere end sandfærdige: ikke fordi de fortæller os, at drager findes, men fordi de fortæller os, at drager kan besejres«. Og således udrustet trænger pigen Coraline ind bag den hemmelige dør i den fine stue. Heromme bor hendes andre forældre i en spejlvendt lejlighed. Hos dem er øjnene ikke sjælens spejl, for de har knapper i stedet for øjne. Coralines nye mor elsker hende med en dødbringende kraft. Hun er ond og havesyg. Måske er det de små mus, katten, den hemmelige sten, rotterne, eller blot stemmen, der fortæller pigen, at hendes anden mor er spillesyg. Så de vædder om udfaldet. Det er et djævelsk spil. I et drømmeagtigt landskab af stor villa og baghave i tæt tåge kæmper pigen for sine forældre og de andre ulykkelige sjæle, der har været i damens vold. Hun er hamrende bange, men som ægte brite kan hun styre sig selv. Uden tøven står hun imod de tilknappede gestalter, og hun lærer at lytte til sine følelser uden tøven. Coraline har et indre billede, hun støtter sig til. Engang hun gik tur med sin far, blev de overfaldet af en vred flok hvepse. Bagefter gik far alene tilbage for at hente sine briller. Der er ikke et øjebliks pause, og dog er bogen aldrig opspeedet. Det er ganske simpelt et foruroligende eventyr om at vokse med opgaven og stå på sin ret. Og så er der et bemærkelsesværdig fællesskab i omgangen med den førnævnte 'frygtelige hånd' hos både Gaiman og Jensen. Gaiman putter den i verdens dybeste brønd og lægger låg på. Jensen vil nok mene, det er for lidt. Intet tyder på grundlæggelsen af en serie med tilhørende klistermærker. Filmen bliver nok heller aldrig til noget. Det er blot en god bog. Det er ikke noget, der sker hver dag!