Per Vadmand tager livtag med de store emner: dansk fremmedhad på internettet og i subkulturer, ikke desto mindre starter Vadmands roman småkedeligt. Den mere end 60 år gamle Ole bliver vækket af et vækkeur, ikke sit eget, men et af naboernes. Sådan gør han hver morgen, for han skal ikke noget bestemt som efterlønner og fritidsjazzmusiker. Per Vadmand har gjort sin hverdagshelt så grå og uanselig, at læseren faktisk starter med at overse ham. Både på grund af alder og ved selvvalg er Ole mere eller mindre koblet af det danske samfund. Og han lukker heller ikke sin bolleveninde Ida gennem 25 år langt ind i sit liv. I det hele taget er det svært at hamre døren ind hos Ole, indtil den ukendte søn Karl melder sig på banen. Ole vidste slet ikke, han havde en kødelig arving, der samtidig viser sig at være skinhead og naziskribent - og kunne dirke sig ind i Oles lejlighed, hvad enten Ole vil det eller ej. Ole har fået gæster, uventede gæster.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























