Mette Winges roman handler om Griffenfeld, dog ikke direkte, men om en ung mand, der gerne vil tegne et portræt af rigskansleren, som i begyndelsen af 1670'erne blev Danmarks mægtigste mand for i 1676 brat at blive afsat, arresteret og dømt til døden. Men just som bøddelen skal til at hugge hovedet af ham, bliver han benådet af kongen og hans straf forvandlet til livsvarigt fængsel, som han efter nogle år i Kastellet i København afsoner i fæstningen Munkholm uden for Trondhjem. I perioden mellem 1702 og 1706 samler den unge historiker sit stof gennem interview med blandt andet overlevende tjenestefolk og ved at skaffe sig breve og dokumenter, der stadig fandtes; og der bringes fyldige uddrag af en dagbog, skrevet i 1685 af Griffenfelds yndlingselskerinde, som, mens hun mindes sin tid med sin elsker, sukkende drømmer om, at kongen vil løslade ham. Selv om der er gået en rum tid efter Griffenfelds fald, er der fortsat mange, der ikke bryder sig om, at der rippes op i den gamle historie, og historikeren må, efterhånden som hans undersøgelse skrider frem, erkende, at der er folk, der vil sætte en stopper for hans efterforskning, for de ved, at han på mange måder sympatiserer med den faldne storhed og ikke mindst med hans ulykkelige elskerinde; og man aner, at Winge egentlig også gerne vil rehabilitere rigskansleren uden dog at skjule hans overmod, der fører til, at den enevældige Christian V kan fælde ham.
Ode til Griffenfeld
Lyt til artiklen
