Et af tidens store paradokser blandt de mange fortællinger, der tegner begyndelsen af det 21. århundrede, er de skift, der har præget Vestens opfattelse af Kina. Mange vesterlændinge har indlysende nok haft svært ved at kombinere opfattelsen af Kina som et brutalt partidiktatur med beretningerne om dramatisk økonomisk vækst, social fremgang og kulturelle eksperimenter. Efterfølgende har en del danskere spurgt sig, hvorledes et system, der i sin oprindelse kopierede sovjetkommunismen, har kunnet præstere en så omfattende fremgang for brede samfundslag, som tilfældet er. Hvor er nøglen til denne gigantiske paradoksfortælling? Svarene kan kun blive søgende og fragmentariske, fordi Kina forandrer sig hver dag, og journalist Vera Bundgaard tager en sådan søgende rundrejse på det kinesiske kompas i bogen 'Dråber i havet', hvor hun gennem portrætsamtaler med en halv snes kinesere leverer en mangesidet, kalejdoskopisk skildring af forandringerne, som de opleves i en mikroskopisk del af det gigantiske folkehav.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























