0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Døden på plejehjemmet

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En for offentligheden yderst banal sag dukker op i en nyhedsudsendelse: En gammel kvinde er forsvundet fra et plejehjem. Ja, den kan næsten ikke være mere banal, men hun skal jo helst findes, og bedst vil det være, om det er i levende live, for det er pinligt for plejehjemmet, at hun er blevet væk.

Direktøren er synlig nervøs, kan man se på tv-skærmen, mens han forsikrer, at man naturligvis har orden i alle led, at personalet er yderst omhyggeligt, for plejehjemmet er jo, det siger alle, et prima plejehjem.

De gamle bliver passet så godt, så godt, man sørger for, at deres aggressioner ikke får lov til at folde sig ud, for det er jo et prima plejehjem beliggende på et af de smukkeste steder, man kan tænke sig: I Skodsborg ud mod Øresund.

Ingen studser - og dog. En ung pige, der gør rent om natten på plejehjemmet gør, for den gamle kvinde har en nat nået at sige noget til hende om folk, der forsvinder, inden hun bliver ført bort af en håndfast sygeplejerske. Den unge pige tænker mere og mere over både det, den gamle kvinde sagde, og de mystiske ting, hun synes, hun kan konstatere, og hun sætter sin egen absolut illegale undersøgelse i gang.


Opklaringen af dette banale mysterium er dog ikke det centrale i Trine Andersens roman 'Elinor Marks fulde fem', men derimod Elinor Marks bevidsthedsstrøm, som både rummer tankespring, erindringer og historien om to kvinders kamp om den samme mand.

Elinor Mark tænker sine tanker, genoplever sine sorger, bl.a. en datters selvmord og genopvækker sin gamle jalousi til en anden kvinde, mens hun trækkes rundt udenfor en lang sommernat, en tur hun selv anser for at være den sidste, hun kommer ud på i denne tilværelse. Men det gør hende ikke så meget, og selv om hun kun er lidt knogler inde i en tør, slatten hudsæk, formår hun at sanse de lyde og dufte, sommernatten rummer.

Det, der står stærkest i Trine Andersens roman, er dog beskrivelsen af plejehjemmet: det moderne, højt berømmede plejehjem, hvor beboerne overvåges nat og dag ved hjælp af videokameraer, hvor ingen konflikter må bryde ud, hvor al tale skal være stilfærdig, og hvor beboerne skal spise, uanset om de har lyst eller ej. Og de beboere, der ikke kan eller vil indpasse sig, ja ...


Elinor Marks optrævling af sit ægteskab, af sine fejl og af sit svigt af den skrøbelige teenagedatter holder også et langt stykke, mens hendes mere livsfilosofiske betragtninger skurrer noget:

»Man tror, eller man håber, at det der får verden til