Tag to unge mænd: Den ene kan ikke hitte ud af få taget en uddannelse og få sig en kæreste. Den anden har begge dele, men kan ikke få parforhold og rollen som småbarnsfar til at fungere. Hermed er to nutidige tidstyper stillet op, tilhørende den mandlige generation i begyndelsen af trediverne, afmægtige over for forventningspres og succeskriterier i enten arbejds-, kærligheds- eller familieliv. Realitet eller kliché - det er i hvert fald dette par, den debuterende romanforfatter Christian Dalsgaard sætter i spil i 'Kom igen til Mandalay'. Hovedpersonen, Henrik, har følt sig presset siden sin barndom i det kuldslåede hjem med en overlægefar med fine svenske aner, og en hjemmegående, lettere alkoholiseret mor. Han er adopteret og har følt sig som »et led i et manuskript«, skrevet af en mand, der »havde brug for en søn, der med sin disciplin og brillante opvækst skulle være trumfkortet i selvforherligelsens kabale. En kvinde, der havde brug for en søn, der kunne personificere illusionen om ægteskabelig lykke og kvindelig berettigelse«. Sådan ser det ud i Henriks egen analyse af sin familie. Og sådan lyder mange af romanens snørklede sætninger. Tonefaldet er helt forkert.
Unge mænd i krise
Lyt til artiklen
