0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ting som skrider mørkt og tungt

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lis Vibeke Kristensen er en fin menneskekender - hvormed jeg mener, at hendes evne til at indleve sig i vidt forskellige skæbner er fænomenal.

Hendes noveller handler om mennesker i vores tid - gamle, unge, kvinder, mænd. Epoken defineres som tiden efter 11. september, da noget afgørende gik ud af facon.

Det siger forlaget i hvert fald - måske er det ikke så sandt. Europæere er ikke blevet ret meget anderledes, end de var før katastrofen - og det viser sig også i bogen, hvor ingen tænker bevidst på ulykken, men mere er centrerede om deres eget liv midt i en opbrudstid.

Det er disse opbrud, bogen handler om på kryds og tværs - somme tider manifeste, sommetider kun en bevægelse, der vinder absolut fodfæste som en pointe i den enkelte novelle. Personerne er vidt forskellige og har alligevel et fælles leverum, som bare ikke opfattes som fælles.


I bogens første novelle er amerikaneren Bob på vej til operaen i Paris, men stiger forkert af i metroen på en lukket station - pludselig bliver han forvandlet fra nervøs amerikansk middelklasseturist til en vildført morder, uden anden udvej end den gådefulde at dræbe en tilfældig hjælper i den natteøde parisiske metalkulisse, han er strandet på. Operaen når han aldrig frem til.

I slutnovellen er ulykken brat og tilfældig. Rengøringsdamen Nille, en udenlandsk pige, bliver mast i kælderen under et vældigt sammenskred på Nationalscenens toilet. Hun aborterer hele sit liv, alt det hun tappert har lært sig at udholde og begribe som en etnisk fremmed - men selve barnet prøver hun at redde, selv om der næppe er nogen redning.

Ting, som skrider mørkt og tungt, er novellesamlingens kendetegn og også Lis Vibeke Kristensens egen diagnose på et gammelt Europa - et mørke, der lurer under overfladen, en fortælling om katastrofe og smerte og frygt, som rammer også de heldige europæere.

I Operaen sidder Sandra og tænker med overbærende foragt på sin rosenfarvede moder, Rose, som er en ganske almindelig kvinde med den ualmindelige egenskab, at hun kan trøste. Hvem skal moderen trøste? Datteren kan hun ikke trøste. Men hun kan tage sig af den amerikanske kvinde, hvis mand, Bob, aldrig nåede frem til operaens forestilling.


Enten er frygten en kulmination af personernes egen psykologi - eller den kommer brat udefra, men den kommer. Der er netop noget utrøstet over alle personerne, en vold og en ulykke, som de ikke kan afværge.

Mogens fyrer folk, hele dagen går med at afskedige de uegnede, en bestilling han udfører som en mellemting mellem en slagter og en diplomat. Men også den diskrete beskæftigelse har sin pris. Den lille ferie i Nordsverige er et tiltrængt pusterum og bliver kun levende, da en myg sætter sig på hans håndled og suger hans blod. Som han har suget andres.

Lis Vibeke Kristensen skriver godt. Sonater bliver ikke slidt af at blive spillet, og her spiller Lis Vibeke Kristensen sit tema med fine variationer over angst og overlevelse.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce