Lis Vibeke Kristensen er en fin menneskekender - hvormed jeg mener, at hendes evne til at indleve sig i vidt forskellige skæbner er fænomenal. Hendes noveller handler om mennesker i vores tid - gamle, unge, kvinder, mænd. Epoken defineres som tiden efter 11. september, da noget afgørende gik ud af facon. Det siger forlaget i hvert fald - måske er det ikke så sandt. Europæere er ikke blevet ret meget anderledes, end de var før katastrofen - og det viser sig også i bogen, hvor ingen tænker bevidst på ulykken, men mere er centrerede om deres eget liv midt i en opbrudstid. Det er disse opbrud, bogen handler om på kryds og tværs - somme tider manifeste, sommetider kun en bevægelse, der vinder absolut fodfæste som en pointe i den enkelte novelle. Personerne er vidt forskellige og har alligevel et fælles leverum, som bare ikke opfattes som fælles.
Ting som skrider mørkt og tungt
Lyt til artiklen
