Sindig og saftig

Lyt til artiklen

Den amerikanske drøm har lokket adskillige danskere over Atlanten, men i længden kan den danske drøm ende med at være den stærkeste. Den amerikanske roman 'Et sted i hjertet' starter på Ærø, fortsætter i Amerika og slutter igen af på Ærø. Bogen har to tempi, på overfladen er den langsomt, omhyggeligt og sindigt fortalt. Men dybere nede er det de saftige landskabs- og personbeskrivelser, der binder bogen sammen. Hovedpersonen Hans Berring er vokset op på Ærø, i huset hos sin storebror Kasper, der er så god, at han har sat sine søskendes lykke før sin egen ægteskabelige: »Sådan var Kasper, et halvt hoved højere end Hans, men med de samme blide, brune øjne og overskæg. En bredrygget kæmpe med beskidte fingernegle«. Det er klart, sådan en bror må man beundre. Kasper elsker næsten sine søskende højere end sin kone Maren, indtil det en dag bliver hende for meget. Mads kommer kørende forbi i sin vogn, og da han kører igen, har han Maren med sig. Hun går også med ham ind i hans hus og kommer ikke ud igen. Starten på bogen er et roligt højdepunkt, når kampen om Maren begynder. Kasper belejrer huset sammen med de små moderløse børn. Og til at begynde med kommer Maren ud med mel på kjolen: »Denne detalje blev fortalt vidt og bredt som et evigt minde i erindringen hos de kvinder, der havde misundt hende hendes eskapade. »Når alt kom til alt, udførte hun jo stadig bare almindeligt husarbejde!««.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her