Begavet humor

Lyt til artiklen

Michael Dibdins italienske politimand Aurelio Zen er tilbage, om end stadig noget skrammet på sjæl og legeme efter det bombeattentat på Sicilien, der nær kostede ham livet i slutningen af den foregående roman i den nu otte bøger lange serie. Zen skal vidne i en mafiaretssag i USA, og er indtil da sendt på ferie ved et toscansk badested, hvor liggestolpladserne på stranden går i arv fra generation til generation. Her sker det første af de mord, som gennem resten af bogen falder tæt omkring Zen og giver både ham og læseren en klar fornemmelse af, at der er nogen, der stræber vor helt efter livet. Zens venner - eller hvad de nu er - i indenrigsministeriet sender ham af sted til USA, selv om den venezianske hjemmefødning ikke bryder sig om at besøge lande, der ikke har været en del af Romerriget eller Republikken Venedig. Rejsen over Atlanten tager imidlertid en uventet vending, og Zen havner på Island, hvor han forfølges af de lokale sagnvæsener, huldufolkene, og vist ikke kun af dem. Fra Island går det hjem til Rom og tilbage til stranden, hvor Zen genfinder en smuk og handlekraftig dame, som vi siden bogens første sider har ønsket ham held og lykke med. Men Zen skal igennem endnu et par dramatiske overraskelser, inden idyllen kan indfinde sig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her