Memduh Selim, en gammel kurder fra Van i det østlige Tyrkiet, ligger for døden i Damaskus i Syrien. Under hans hovedpude ligger en blond hårlok og tre utydelige, tæt beskrevne linjer på arabisk: Hvorfor har kurderne Ingen andel i verdens rigdomme? Hvorfor er de fordømte? Tre linier fra et 1600-talsdigt, som hele Memduh Selims tilværelse er gået ud på at forfølge. Noget svar har han ikke fundet. Dét får læseren af dette første værk på dansk af den kurdiske forfatter Mehmed Uzun heller ikke. Kurdernes skæbne er Uzuns skæbne og litterære valg. Hans essaysamling 'At skabe et sprog' fik Tyrkiet til at anklage ham for separatisme. Han blev frikendt, men har valgt at leve i svensk eksil, hvor han hyldes som den første kurdiske romanforfatter, der skriver og publiceres på kurdisk. På Memduh Selims dødsleje begynder og slutter denne roman om et liv i skyggen af en mistet kærlighed. Den blonde hårlok, lang som en silketråd, er fra en svunden tid, et minde om den gamle kurders ungdommelige og feberhede kærlighed til en tjerkessisk kvinde. De tre linier og Memduh Selims liv har ellers mindre kødeligt, men ikke mindre feberhedt, haft Kurdistan som sin kærlighed. Over disse temaer - kærligheden, landet, sproget og kampen for kulturel og politisk selvstændighed - drejer Uzun sin lyriske fortælling med brave mænd, vidunderlige landskaber, stolte minder og store følelser, hvoraf den kurdiske hjemstavnsfølelse og viljestærke uafhængighedskamp fremtræder mere overbevisende end beskrivelsen af den gamle og døende Memduh Selims liv.
Kurdisk hjemstavnsroman
Lyt til artiklen
